Arkivfoto.

Arkivfoto.

Hamrede ind på togperron og kørte politibetjent ned

En politibetjent blev kørt ned under jagten på en flygtende knallertkører, oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

En politipatrulje kørte søndag morgen klokken 05.10 i Næstved, og i Jernbanegade så betjentene to unge mænd på den samme knallert, og ingen af dem havde styrthjelm på.

Knallertkøreren fortsatte mod banegården - og ind på perron 1.

Her forsøgte en betjent at standse knallerten, men blev i stedet ramt på armen og i brystet.

Kort efter væltede knallerten, og føreren stak af.

Passageren - en 16-årig fyr fra Haslev - blev sigtet for at have siddet bag på, og ved 7-tiden søndag morgen henvendte knallertkøreren sig på politistationen. Her blev han sigtet for en stribe overtrædelser af færdselsloven og for vold mod politiet. De sociale myndigheder er underrettet om sagen, oplyser Sydsjællands Politi.

Publiceret 26 August 2019 11:11