Arkivfoto.

Arkivfoto.

Bittert slagsmål mellem bøgerne på hovedbiblioteket

Tre personer kørt på sygehus

Søndag ved 20.30-tiden blev politiet kaldt til hovedbiblioteket i Nykøbing Falster, hvor der var meldinger om slagsmål. På stedet traf politiet tre personer, der fortalte, at de var blevet overfaldet af tre andre personer, som var stukket af, skriver Folketidende.dk.

"Der er tegn til, at man har sprøjtet med noget CS-gas," siger vagthavende Mikkel Kjærgaard fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

"Hvis man ved noget om det, må man meget gerne ringe til os på 114," siger han.

Ifølge Folketidendes mand på stedet er de tre personer, der blev overfaldet, kørt til sygehuset med luftvejsproblemer. Og efter at have haft røgdykkere inde er brandvæsnet ved at lufte ud.

Publiceret 09 September 2019 13:22