Arkivfoto

Arkivfoto

Farvel 3000 kroner: Fuppet så vandet drev foran Bilka

Gement tricktyveri

Onsdag eftermiddag kl. 15.20 skete der et tricktyveri på Bilkas parkeringsplads i Skalborg ved Aalborg, oplyser Nordjyllands Politi.

Offeret for fupnummeret stod sammen med anmelderen ved deres personbil, da en tysktalende mand henvendte sig.

Han spurgte, om de kunne veksle nogle penge.

Da forurettede og anmelderen åbnede deres punge, lod gerningsmanden som om, at han smed noget ind under bilen.

Det afledte opmærksomheden - og gerningsmanden snuppede ca. 3000 kr. ud af forurettedes tegnebog og løb fra stedet.

Gerningsmanden beskrives som mand, ca. 45 år, kraftig af bygning, gråt hår. Han talte tysk.

Publiceret 12 September 2019 09:21