Google Street View.

Google Street View.

Kromutter på kendt værtshus: Lavede kæmpe fupnummer

Skal nu i retten for at have benyttet sig af en falsk alkoholbevilling

Torsdag skal en 43-årig kvinde, der har stiftet værtshuset Domhuset, Låsbygade 59 i Kolding, møde i retten - tiltalt for at have benyttet sig af en falsk alkoholbevilling. Det skulle ifølge anklageskriftet være sket mellem maj og oktober 2017, skriver Jv.dk.

Den 43-årige kvinde driver ikke længere stedet.

Overtrædelsen skulle være sket i perioden 18. maj 2017 til den 14. oktober samme år. Her skulle værtshuset ifølge anklageskriftet have udskænket stærke drikke, selvom der ikke var alkoholbevilling.

Den 43-årige blev ifølge anklageskriftet afsløret i at benytte sig af en falsk alkoholbevilling den 14. oktober 2017. Her fremsendte hun nemlig en alkoholbevilling via mail til myndighederne, hvor indholdet ikke stemte overens med de ting, der burde have stået i dokumenterne.

Sagen kører som tilståelsessag. Sagen starter torsdag, hvor der også falder dom, skriver Jv.dk.

Publiceret 12 September 2019 11:29