Arkivfoto.

Arkivfoto.

Tragisk ulykke: Seks personer i samme bil - fire slynget ud af bagrude og siderude

Kvinde mistede herredømmet over bilen, da et par rådyr pludselig løb ud på vejen

Fire passagerer blev slynget ud af bilen, da en VW Polo med i alt seks unge mennesker sent onsdag aften kørte galt på Aarhusvej i nærheden af Rødkærsbro mellem Viborg og Aarhus.

Det var en 19-årig kvinde fra Viborg, der sad bag rattet, da det gik galt. Hun har forklaret politiet, at hun mistede herredømmet over bilen, da et par rådyr pludselig løb ud på vejen foran hende, skriver TV Midtvest.dk.

Bilen blev slynget ind mod et autoværn, og det var så voldsomt, at tre unge mænd og en ung kvinde, der alle sad på bagsædet, blev slynget ud af bagruden og en siderude. Det får politiet til at konkludere, at de ikke kan have haft sikkerhedssele på.

- En af passagerne blev i en lægehelikopter fløjet til Aarhus, og de andre blev kørt til tjek på skadestuen i Viborg. En af dem blev så senere overført til Aarhus, da man konstaterede et hovedtraume, oplyste vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Lars Even, tidligt torsdag morgen til TV Midtvest.

Publiceret 12 September 2019 10:19