Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

13-årig dreng pløjet ned bagfra på vej til skole: Borger har fundet flugtbilen

Efterlyst bil, der påkørte dreng, er med stor sandsynlighed fundet, oplyser Fyns Politi

 

Tirsdag morgen blev en 13-årig dreng kort før klokken 8 påkørt af en bil i den nordlige del af Odense. Bilisten stak efter påkørslen af, men nu mener Fyns Politi at have fundet flugtbilen.

Det var et tip fra en borger, der førte politiet på sporet at den efterlyste bil. De første undersøgelser af bilen tyder på, at der med stor sandsynlighed er tale om den efterlyste bil.

"Vi har fundet en række spor på gerningsstedet og på bilen, som gør, at vi er ret sikre i vores sag. Hvad vi præcist har fundet, kan jeg ikke komme nærmere ind på af hensyn til efterforskningen i sagen," siger vagtchef hos Fyns Politi, Hans Jørgen Larsen. Han fortæller samtidig, at det ikke har været muligt at afhøre bilens ejer endnu.

Den 13-årige dreng kørte på cykelstien på Anderupvej i Odense N. ud for Rema 1000, da han blev påkørt bagfra. Han landede på bilens kølerhjelm, og bilen fortsatte derefter omkring 50 meter, inden drengen røg af bilen. Derefter kørte bilen væk fra stedet i høj hastighed. 

Drengen er fortsat indlagt på Odense Universitetshospital til observation for de skader, han pådrog sig ved ulykken, men meldes udenfor livsfare.

Publiceret: 06. December 2017 15:27
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt