Thea kæmpede forgæves for trafikoffers liv
Thea Kock Nejstgaard Braat er 18 år og bor i Slangerup.
Foto: Jacob Damkjær Nielsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

17-årige Thea kæmpede forgæves for trafikoffers liv: "Jeg græd og græd"

Thea Kock Nejstgaard Braat blev fredag hædret af Nordsjællands Politi for hendes forsøg på at redde en 53-årig mands liv

Hvad ville du gøre, hvis du var vidne til et færdselsuheld? Ville du turde at springe til og hjælpe de kvæstede, eller ville du være handlingslammet? Ingen ved det, før de har prøvet at stå i situationen.

Den 16. marts stod den dengang kun 17-årige Thea Kock Nejstgaard Braat fra Slangerup overfor valget mellem at handle eller tøve, da hun, sammen med sin mor, pludselig blev vidner til et alvorligt færdselsuheld på Frederikssundvej. Her var to biler kørt frontalt sammen og efter påkørslen fortsatte den ene bil ind i en skrænt, hvor en 53-årig mand blev dræbt.

Thea, som på daværende tidspunkt var i gang med at tage kørekort, sprang til og forsøgte at redde mandens liv. Med hjertemassage og mund til mund metoden fik hun genoplivet ham, og hun holdt ham i live indtil ambulancepersonalets ankomst. Men på trods af hendes heltemodige arbejde stod mandens liv i sidste ende ikke til at redde.

"Det var en frygtelig oplevelse, og bagefter græd og græd jeg bare. Billedet af at han ligger der og er ved at dø, det kan jeg bare ikke få ud af hovedet," siger Thea.

Den heltemodige indsats betød dog, at hun, sammen med en række andre helte og heltinder, blev hædret af Nordsjællands Politi fredag. Her mødte Lokalavisen.dk hende til en snak om oplevelsen, som har påvirket den unge piges liv voldsomt. Se tv-indslaget og hør hendes beretning her: KLIK

Politidirektør Finn Borch Andersen overrækker her Thea dusøren på Politigården i Helsingør.
Politidirektør Finn Borch Andersen overrækker her Thea dusøren på Politigården i Helsingør.
Foto: Jacob Damkjær Nielsen
Publiceret: 15. Oktober 2014 12:44
Leveret af Lokalavisen
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
ERROR: Macro disqus is missing!