112
Arkivfoto.
Arkivfoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

18-årig kvinde dræbt på stedet af lastbil

En 18-årig kvinde fra Odense mistede til morgen klokken 09.40 livet i en højresvingsulykke i det sydøstlige Odense, da hun blev ramt af en lastbil. 

Politiets undersøgelser og afhøringer har indtil videre godtgjort, at lastbilen kom kørende ad Svendborgvej, hvor den i krydset ved Drejebænken holdt for rødt lys med henblik på at svinge til højre. Den 18-årige kvindelige cyklist holdt til højre for lastbilen. Begge satte i gang ved grønt lys, hvor cyklisten kørte ligeud og lastbilen svingende til højre. Cyklisten blev dræbt på stedet.

Undersøgelser af lyskrydset har vist, at uheldet ikke burde kunne ske, idet der er rødt for cyklister, mens der er grønt for biler - og omvendt. Det er p.t. ikke lykkedes at finde vidner, der med sikkerhed har kunnet fortælle, hvem der i uheldsøjeblikket har haft grønt lys. Derfor efterlyser Fyns Politi vidner, der har oplysninger omkring lysregulringen på uheldstidspunktet.

Lastbilchaufføren, der er ukrainer, er anholdt og befinder sig på politigården i Odense, hvor han skal afhøres med tolk. Der er ikke mistanke om, at chaufføren er påvirket af alkohol eller andet. Det vil i løbet af dagen blive afklaret, om chaufføren skal fremstilles i grundlovsforhør.

Publiceret: 08. Februar 2018 12:58
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112