Thomas Holst og Clark Knøsen, Dynaccount.

Thomas Holst og Clark Knøsen, Dynaccount.

Unge iværksættere sætter tal på økonomien

To unge iværksættere fra Aalborg tager den 24. marts til Køge Iværksættermesse for at lancere det, de mener er fremtidens regnskabsprogram.
Programmet er udviklet fordi de to iværksættere mener at de alternativer der findes i dag enten er for komplicerede for almindelige mennesker, for dyre eller mangler funktionalitet.
De vil gerne være med til at sikre økonomien hos virksomhederne og det kan gøres ved, at give dem et bedre overblik. Det er langt fra alle der syntes det er let at holde regnskab og er for de fleste en stor udfordring. Derfor mister man let overblikket.

- Usikkerhed og ustabilitet der har lagt sig som en stor tung sky over mange danske virksomheder, fordi de har mister overblikket. Derfor har vi udviklet et system der er med til, at give virksomheder et overblik over økonomien, og som er let at bruge for alle, siger en af iværksætterne, Thomas Holst.
Noget af det der har brækket nakken på mange virksomheder er, at de netop ikke har haft styr på indtægter, udgifter, tilgodehavende og skyldnere og en dag står de der og ikke kan betale deres regninger fordi kassen er tom.

Dynaccount er et online økonomisystem udviklet til selvstændige og iværksættere der vil have fuld kontrol og overblik over økonomien i virksomheden. Missionen er altså at bevare overblikket. Derfor er Dynaccount udviklet, med fokus på brugernes behovet, nemlig, at det skal være let tilgængeligt, logisk og funktionelt som bare fanden. Det er noget som alle kan forstå, men som meget få har opnået.
Selvom konkurrencen er hård på markedet og iværksættermessen også får besøg af de største konkurrenter, skræmmer det ikke Clark Knøsen og Thomas Holst .

- Vi ved, at det program vi har udviklet har nogle kvaliteter, som vores konkurrenter ikke har og det er dem vi tror på. Desuden er det jo sundt med lidt konkurrence, siger de.
Man kan møde Clark og Thomas på messen den 24. marts hvor de vil demonstrere og præsentere Dynaccount.

Historien om Dynaccount starter i 2009 med arbejdsløshed og et kursus i regnskabsføring. Med stor arbejdsløshed var Clark Knøsen en af dem, der stod på listen over ledige i Danmark. Som mange andre stod han i en situation hvor der ikke var arbejde at få. I den periode valgte han at deltage i et kursus i regnskabsføring for at udvide sine jobmuligheder.

Under kurset gik det op for Clark, at den måde man tænker regnskabsføring på, generelt er besværlig, ulogisk og på mange måder ineffektivt. Derfor besluttede han sig for, at udvikle et økonomisystem der skulle gøre det let forståeligt og effektivt for virksomhedsejere, selv at administrere økonomien og samtidig få et endnu bedre overblik. En opgave som i dag kan være både besværlig, tidskrævende og omkostningsfuld.

Tiden gik og da der stadig ikke var arbejde at får, besluttede Clark at gå hele vejen og satse på en karriere som selvstændig. Idéen og programmet udviklede sig hurtigt og i 2011 blev Thomas Holst en del af projektet. Med en baggrund i salg og markedsføring gik de to i gang med at udvikle konceptet omkring Dynaccount og bygge grundlaget for virksomheden.

I februar 2012 blev Dynaccount Aps. en realitet med en fastlagt lanceringsdato den 15. april. Inden lanceringen deltager Dynaccount altså i Iværksættermessen i Køge, hvor de vil løfte lidt af sløret for programmet og give en demonstration til messens deltagere.

Publiceret 19 March 2012 07:00

SENESTE TV