Nu er flugtbilist fundet:

Hun efterlod 9-årig dreng hårdt kvæstet i vejkanten

En 65-årig kvinde er blevet anholdt og sigtet for at køre en 9-årig dreng ned og efterlade ham hårdt kvæstet og bevidstløs i vejkanten, oplyser Fyns Politi.

Politiet har haft kontakt med en 65 årig kvinde fra Sydfyn som har erkendt at have været på stedet og ramt noget. En politipatrulje blev i forbindelse med standsning af en andet køretøj opmærksom på en personbil på en p-plads, der passede på beskrivelsen med skader på fronten, oplyser politiet.

Den 9-årige dreng blev tirsdag morgen klokken 7.27 fundet liggende bevidstløs i vejsiden på Mølmarksvej i Svendborg.

Lægerne kunne konstatere, at drengen havde adskillige knoglebrud på skulder, hofte og benene.

Derfor efterlyste Fyns Politi en flugtbilist.

Kvinden er blevet afhørt torsdag og sigtet for overtrædelse af straffelovens 249 og §253, stk. 2, men hun vil senere blive løsladt.

Det er juridisk vurderet, at der ikke er belæg for at forsøge kvinden varetægtsfængslet. Hun vil blive løsladt efter endt afhøring, oplyser politet.

Publiceret 08 February 2018 17:52

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV