Han begik røveri med stor køkkenkniv i aftes

Sydøstjyllands Politi efterlyser en mand i forbindelse med et røveri begået i går aftes den 8. februar omkring kl. 20.30 hos Min Købmand, Vejlevej 70 A i Givskud.

Gerningsmanden løb fra gerningsstedet ad Kirkegade i sydlig retning, om bag skolen i Givskud.

Signalement af den formodede gerningsmand:

Den efterlyste mand beskrives af vidner som en 20-30-årig mand, lys i huden og dansk af udseende. Han er omkring 185-195 cm høj og tynd af bygning. Han var iført en sort elefanthue med huller til øjnene, mørk jakke, grå joggingbukser, lysebrune/ruskindsstøvler, og så medbragte han en stor køkkenkniv. Bemærk, hvordan gerningsmanden har placeret buksebenene nede i sine støvler.

Kan du genkende gerningsmanden ud fra beskrivelsen eller fra billederne, der stammer fra overvågningsvideoen fra 'Min Købmand', eller har du øvrige oplysninger, der kan hjælpe Sydøstjyllands Politi med at opklare røveriet, så kontakt politiet via 114.

Publiceret 09 February 2018 11:58

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV