Nu har lillesøster besøgt prins Henrik:

"Det er en meget svær tid for os"

Af
af Daniel Sennek

 

Lørdag var hele kongefamilien samlet på Rigshospitalet for at besøge prins Henrik, der er indlagt i alvorlig tilstand. Nu har prinsens lillesøster, Catherine de Monpezat, også besøgt ham.

Det oplyser kongehuset over for Ekstra Bladet.

"Hun er ankommet til Danmark. Jeg kan bekræfte, at prinsens søster har besøgt ham," siger kongehuset kommunikationschef, Lene Balleby.

Lørdag fortalte prinsens lillebror, Étienne de Monpezat, fortalte lørdag, at hun var på vej til Danmark.

Étienne de Monpezat, der er syv år yngre end Henrik, fortalte samtidig, at han er meget påvirket af situationen.

"Det er en meget svær tid for os. Vi ved ikke så meget, så det er svært," fortalte han til Ekstra Bladet.

Prins Henrik har været indlagt siden den 28. januar, hvor han kom hjem fra Egypten, hvor han havde været på ferie. Han blev indlagt på Righospitalet, hvor han gennemgik flere undersøgelser.

Publiceret 11 February 2018 09:58

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV