Familie fik 327.000 kroner i socialhjælp efter den var rejst ud af landet

Odense Kommune har opkrævet 1,6 millioner kroner ind fra udrejste personer, som i 2017 fik sociale ydelser. Det skriver tv2.dk ifølge Ritzau.

Kontrolgruppen søger systematisk borgere, som stadig forsørges af det offentlige, selv om de har forladt landet.

I juni 2017 advarede Odenses kommunes skoleforvaltning om, at flere søskende fra en familie ikke kom i skole. Forvaltningen mistænkte familien for at være udrejst.

Familien modtog årligt 327.656 kroner i offentlige ydelser.

Familien fik integrationsydelse (12.211 kroner om måneden), friplads til børn (3.710 kroner om måneden), børnecheck (16.776 kroner i kvartalet), og børnetilskud (9.722 kroner i kvartalet) og boligstøtte (2.551 kroner om måneden).

Familien er flyttet tilbage til sit afrikanske hjemland. Kommunen har tavshedspligt og må ikke oplyse landet og familiens antal børn.

 

Publiceret 12 February 2018 09:47

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV