Jussi Adler-Olsen har solgt sit forfatterhus

Huset på Prins Valdemars Allé er solgt for 5,3 millioner kroner

Den verdensberømte forfatter Jussi Adler-Olsens skriveværksted på Prins Valdemars Allé i Lillerød er netop blevet solgt. Den 266 kvadratmeter store villa blev ifølge tinglysningen handlet til 5,3 millioner kroner, oplyser Boliga.dk.

Sitet noterer sig, at Jussi Adler-Olsens firma, der ejede adressen, ser ud til at kunne hive en million-fortjeneste hjem på salget, idet firmaet købte boligen i 2012 for 4,3 millioner kroner.

Læs også: Ny Afdeling Q-film: Optagelserne til 'Journal 64' starter

I sommeren 2016 udbød Jussi Adler-Olsen både den private villa og arbejdsvillaen - begge beliggende i Lillerød - til salg, og efter lidt op og nedjusteringer af priserne er begge altså nu solgt videre til nye ejere.

Jussi Adler-Olsen - der på verdensplan storhitter med bøgerne om Afdeling Q - bor nu i Valby. Men hovedpersonen i bøgerne, Carl Mørck, er fortsat lokal: Han bor i Rønneholtparken i Lillerød.

Se billeder af Jussi Adler-Olsens nu tidligere arbejdsvilla - klik på linket

www.boliga.dk/her_kommer_carl_morck_til_live/?utm_medium=bvs&utm_source=boliga&utm_campaign=medie

Publiceret 13 February 2018 21:53

SENESTE TV