Far til øksemand:

Isolationsfængsling har ødelagt min søn

Faren til den formodede gerningsmand, som lørdag aften overfaldt et ungt par med en økse i en tanksttattion i Birkerød, har mødt BT foran sin lejlighed. Her har et massivt politiopbud ransaget hans lejlighed.

Abdelkader Salem Al-Tamimi fortæller til BT's journalist, at hans søn blev løsladt fra Nyborg Statsfængsel for kun 10 dage siden.

Her afsonede han en dom på tre år for blandt andet røveri. Ifølge faderen havde hans søn selv meldt sig til politiet, fordi han ville et nyt liv.

I fængslet opholdt den formodede gerningsmand sig i længere tid i isolation, hvor han i 3,5 måned ikke måtte få besøg af familien. Efter han blev løsladt, kunne hans far, Abdelkader Salem Al-Tamimi, knap nok genkende sin søn.

Han havde tabt ti kilo og var ikke sig selv længere.

"Han var fuldstændig anderledes og bange, da han kom ud. Han var ikke som i gamle dage. Jeg forstår ikke, hvad de har gjort mod ham," fortæller han.

"De burde hjælpe ham til at komme ud i samfundet. Han meldte sig selv til politiet, og sagde, at han har dummet sig og ville have et nyt liv," siger han til BT.

 

Publiceret 18 February 2018 13:28

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV