Unge gik amok ved fest:

Smadrede forsamlingshus til ukendelighed

Under påskud af at ville holde et svendegilde lykkedes det for to personer at narre bestyrelsen i Lille Valby forsamlingshus til at udleje forsamlingshuset, som i stedet for et svendegilde blev brugt til en vild ungdomsfest. Med det resultat, at hele forsamlingshuset nærmest blev raseret - og skaderne løber op i nærheden af 50.000 kroner eller mere.

Det skriver Sn.dk.

LÆS OGSÅ: Maskeret mand forsøgte at få 9-årig pige med i bil

"Vi må jo nok erkende, at vi ikke har været grundige nok til at undersøge, hvem lejerne var, og hvad der i virkeligheden skulle ske. Vores udlejninger har altid været baseret på tillid, men det er i hvert fald slut nu," kasserer i forsamlingshuset, Pernille Ivalo Frandsen, til Sn.dk.

De fleste døre i forsamlingshuset er smidt rundt, og borde, stole og en mikroovn er kastet hulter til bulter, der var blod flere steder og tydelige tegn på brug af stoffer.

 

Publiceret 05 March 2018 10:47

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV