59-årig stukket ned på åben gade:

Politihund jagtede gerningsmand

Tirsdag aften klokken 18.21 fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om knivstikkeri på Markedspladsen i Svinninge, hvor en 59-årig mand var stukket med kniv.

En bekendt til det 59-årige offer stak af, men han blev opsporet af en politihund ca. 1500 meter fra stedet. En 38-årig mand blev anholdt og sigtet for drabsforsøg.

Den 59-årige mand blev bragt til behandling på sygehus. Han er tilsyneladende ikke kommet alvorligt til skade. Politiet kender ikke det nærmere motiv til episoden. Gerningstedet blev undersøgt, og politiet foretog forhøringer i løbet af aftenen i går.

Politiets jurister vil vurdere, om den 38-årige skal fremstilles i grundlovsforhør onsdag.

Publiceret 07 March 2018 08:01

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV