Kæmpekø foran retten:

Alle vil se Peter Madsen-sagen

Af
Af Jacob Nielsen

I dag klokken 09.30 begyndte retssagen mod ubådsbygger Peter Madsen, som er tiltalt for drab på den svenske journalist Kim Wall.

Og den spektakulære sag gav torsdag morgen lange køer foran indgangen til Københavns Byret, hvor en lang række pressefolk fra ind- og udland samt andre tilhørere var mødte op for at overvære den historiske retssag.

Ifølge dr.dk har hele 125 journalister fra 15 forskellige lande meldt deres ankomst, og det er naturligvis mange flere, end der kan være i selv den største retssal, og derfor har Københavns Byret også for første gang indrettet et lytterum med live lyd- og billedtransmission direkte fra salen.

Til formiddag vil anklageskriftet først blive oplæst. Derefter vil anklager Jakob Buck-Jepsen gennemgå sin disposition af sagen og sandsynligvis efter en frokostpause vil et egentligt krydsforhør af Peter Madsen begynde, skriver TV2.

Sagen fortsætter 23., 26., 27. og 28. marts samt 5., 23. og 25. april.

Publiceret 08 March 2018 09:47

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV