Seks drenge bag grusom gruppevoldtægt:

To kan slet ikke straffes

Af
Af Daniel Sennek

 

Seks drenge mistænkes for den alvorlige gruppevoldtægt i Lindängen i Malmø lørdag aften. To af dem er kun 15 år gamle, og kan derfor ikke straffes.

Det skriver Expressen.

Anklager Lena Körner forsøger nu at lave om på det, da hun mener, at de alligevel skal straffes. Gruppevoldtægten er den femte af slagsens i Malmø indenfor de sidste to måneder.

Anmeldelsen kom søndag, hvor det blev forklaret, at en kvinde var blevet bedøvet på et tidspunkt lørdag aften, hvorefter hun skulle være blevet ført væk og voldtaget af flere mænd. Efterforskningen har siden peget på seks drenge, som politiet tilbageholdt tirsdag. To af dem var dog kun 15 år og under den kriminelle lavalder. De kunne derfor ikke anholdes.

"Vi gennemfører stadig tekniske undersøgelser i sagen, ellers skal vi til at forhøre de mistænkte," siger Niels Norling, pressemedarbejder ved Malmøs politi.

Publiceret 08 March 2018 07:58

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV