Susanne kunne have mistet livet:

Nu vil hun finde - og takke - sin redningsmand

Af
Af Daniel Sennek

 

Susanne Sandahl kunne være kommet rigtigt slemt til skade, da hun onsdag den 21. februar 2018 klokken 18 ankom med S-toget til Hundige sammen med sin kæreste. En defekt rulletrappe resulterede i et voldsomt fald - men heldigvis stod er redningsmand klar. En redningsmand, som Susanne meget gerne vil takke.

"Min kæreste og jeg ankom til Hundige med S-toget, vi gik hen og stillede os på rulletrappen i højre side. Hurtigt opdagede vi, at noget var galt. Gelænderet stod stille, så trappen fortsatte opad med vores ben. Min kæreste så det først, gav slip og faldt over mod venstre side af trappen i ubalance. Jeg fandt for sent ud af, hvad der var galt, og vidste, at jeg allerede var for meget ude af balance, til at jeg kunne komme på højkant af mig selv," skriver Susanne på sin Facebook-profil.

Susanne råbte om hjælp, da hun ikke selv kunne stoppe faldet. En kvinde kom løbende, men for sent. Susanne faldt bagefter - med direkte kurs mod ståltrapperne.

"Mit hoved eksploderede i stjerne, lysglimt og sol - og jeg vidste, det her klarer du ikke. Men jo! Da jeg var kommet helt op og kunne rejse mig op ved egen hjælp, var der en mand bagved mig. "Jeg greb dit hoved," sagde han! "Jeg nåede lige at fange dit hoved i mine hænder"," skriver Susanne på sin Facebook.

Redningsmanden og kvinden, der kom løbende, tjekkede om Susanne og kæresten var okay. Og så forsvant de igen med et smil.

"Denne mand vil jeg SÅ gerne finde, så jeg kan sige ordentligt tak til ham. Han har reddet mit liv eller førlighed ved at være på det rigtige sted og gøre det rigtige. Det øjeblik bliver ved at forfølge mig: Sæt han havde taget et andet tog!"

Susanne endte med en hjernerystelse, men tankerne om, hvad der kunne være sket, hvis ikke manden havde grebet hendes hoved er næsten ubærlige.

"Jeg vil så gerne kunne sige ham rigtigt tak. Jeg vil gerne have, at han finder mig på Facebook, så jeg kan sige tak."

Redningsmanden:

Manden er ca. 30-35 år, virkede sporty og meget smilende.

Publiceret 08 March 2018 12:05

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV