Flere kommuner overvejer forslag om konflikt-penge

SFs forslag om, at sparede lønmidler i forbindelse med en eventuel konflikt på arbejdsmarkedet skal øremærkes, tages nu også op i andre kommuner

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

Et forslag om at indefryse konfliktløn ser ud til at blive modtaget positivt ud over kommunegrænsen til Albertslund.

Som tidligere omtalt har SF i Albertslund fremsat et forslag om, at sparede lønmidler i forbindelse med en eventuel konflikt på arbejdsmarkedet skal øremærkes, og det forslag ser ud til at blive taget op andre steder.

“21 andre byrødder i andre kommuner har modtaget forslaget, og det ser ud til at blive fremsat alle steder”, siger Vivi Nør Jacobsen fra SF Albertslund,.

“Det har også vakt debat på Borgen og på pol.dk. Det ser ud som om, at Albertslund dermed er på landkortet som first mover.”

Baggrunden for forslag er, som tidligere omtalt, at SF mener den danske model har en systemfejl.

Arbejdsgiverne kan reelt tjene penge på en konflikt. Derfor har partiet stillet et forslag, som betyder at de midler som ikke udbetales som lønmidler i forbindelse med en konflikt bliver indefrosset og øremærket til de berørte sektorer.

Forslaget bliver fremlagt på kommunalbestyrelsens møde tirsdag aften.

Publiceret 10 March 2018 11:39

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV