Mystik omkring nedbrændt ejendom:

Hvor er beboeren?

Af
Af Jacob Nielsen

Siden torsdag aften klokken 20.46 har politi og brandvæsen været til stede på en adresse på Kraghøjvej ved Vebbestrup i Nordjylland. Her er et stuehus til en landejendom voldsomt raseret after en kraftig brand, og både Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet og Nordjyllands Politi har i næsten et døgn foretaget brandslukning, eftersøgning med hunde og bevogtning af stedet.

Husets 73 årige mandlige beboer har siden brandens start ikke været at finde eller muligt at kontakte.

Der er foretaget en gennemsøgning af brandtomten og der er ikke fundet nogen person på stedet, og derfor har Nordjyllands Politi i samråd med de pårørende besluttet at efterlyse den mandlige ejer af huset, idet man er bekymret for, hvad der er sket med ham.

Nordjyllands politi efterlyser derfor: 73 årige Erik Verner Bækgaard Madsen.

Borgere der har oplysninger om hans færden bedes kontakte telefon 114 med oplysningerne.

Se flere videoer på localeyes.dk.

Publiceret 10 March 2018 09:32

SENESTE TV