Familiemedlemmer fandt håndgranat i dødsbo

Lørdag måtte militærets specialafdeling rykke ud for at destruere gamle våben i Fredensborg

Af
Peter Mailand

To større kanonslag og en håndgranat. Det var hvad den nærmeste familie til en gammel militærmand fandt lørdag eftermiddag, da de var ved at rydde et dødsbo i Sølystparken i Fredensborg.

Efter fundet af de gamle våben kontaktede familien politiet, der bad dem sende billeder ind.

Herefter blev sagen overdraget til militærets særlige afdeling for sprængstoffer, EOD, hvor også den fjernestyrede robot 'Rulle-marie' hører under. Hvorefter afdelingen rykkede ud for at destruere de gamle våben. Det fortæller vagtchef, Jesper Hansen, fra Nordsjællands Politi.

LÆS OGSÅ: Thomas Helmig-koncert endte i rå vold: Kvinde anholdt efter overfald på midaldrende mand

“Ingen kom noget til, og det var heller ikke nødvendigt at evakuere nogen i området," siger han.

Jesper Hansen opfordrer dog altid borgere til at kontakte politiet, hvis man finder gamle våben.

“Det er altid en god idé, at kontakte politiet, når man finder gamle våben, så vi kan tage stilling til det videre forløb,” siger han til Uge-Nyt i Fredensborg.

Publiceret 11 March 2018 09:26

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV