Boller fra Kohberg tilbagekaldes:

Kan indeholde metalspåner

Af
Af Jacob Nielsen

En teknisk fejl gør, at Kohberg Bakery Group må tilbagekalde store mængder brød, som er sat til salg i dagligvarebutikker i hele landet. Det oplyser Kohberg selv.

Det drejer sig om Ciabatta flute og boller, og der er risiko for at produkterne kan indeholde metalspåner. Fejlen er fundet og omgående udbedret.

Metalspånerne kan være i følgende produkter:

Kohberg Stenovnsbagt Hvede Ciabatta, Kohberg Stenovnsbagt Fuldkorns Ciabatta, REMA 1000 Stenovnsbagte Ciabatta Stykker, Kohberg Antons Grødboller. Alle produkterne har sidste anvendelsesdato til og med 18.03.2018.

Forbrugerne bedes kassere brødet eller tilbagelevere det til butikken, hvor det er købt, lyder rådet fra Kohberg.

Publiceret 12 March 2018 10:10

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV