Uheld efter uheld:

Flere tilskadekomne, folk vender på motorvejen og stor panik - få overblikket her

 

Hele morgenen og op ad formiddagen har der mildest talt været panik i morgentrafikken. Senest en række voldsomme ulykker på den sønderjyske motorvej:

"4 ambulancer og lægebil på vej til uheldsstedet på sønderjyske motorvej. Giv plads og nedsat hastigheden i tågen. Flere uheldssteder på sønderjyske motorvej. Flere begynder at vende og køre mod færdselsretning. LAD VÆRE!" skriver Sydjyllands Politi på Twitter, efterfulgt af:

"Der meldes om sigt ned til 60 meter på sønderjyske motorvej. Afpas hastigheden. Vær opmærksom på flere ulykkessteder og på udrykningskøretøjerne"

Ulykkerne er sket mellem afkørsel 66 Haderslev Nord og 67 Christiansfeld, og der meldes om adskillige tilskadekomne.

Lillebæltsbroen er også spærret grundet en række voldsomme uheld. Her skriver Fyns Politi på Twitter:

"Vi ved nu, at der er sket 3 uheld på Lillebæltsbroen i østgående retning. 6 personer er kommet til skade - der er ingen alvorligt tilskadekomne. Der arbejdes på højttryk med at hjælpe de tilskadekomne og få ryddet op."

Seneste opdatering herfra: 

"Ny Lillebæltsbro: Så åbnes der for trafik fra Fyn retning Jylland"

 

Publiceret 12 March 2018 09:54

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV