Butikskæde konkurs:

Alle varer sælges til halv pris

Butikskæden Euro-Outlet er gået konkurs, og i stedet for at sælge varelageret til en opkøber har advokaterne, som styrer konkursboerne, valgt, at private kan købe varerne til halv pris ved et konkurssalg, skriver Sn.dk.

Københavnske Auktioner har fået opgaven og har brugt den sidste uges tid på at rydde op i butikkerne og skabe sig et overblik over, hvad der er af varer.

Man får mulighed for at købe alt fra slik og toiletpapir til badebassiner og havemøbler - alt til halv pris ved det otte dage lange konkurssalg, som begynder på lørdag klokken 10, skriver Sn.dk.

Publiceret 13 March 2018 12:04

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV