Politiet:

Denne mellemøstlige mand står bag tre røverier

Københavns Vestegns Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere en mistænkt bag tre røverier i Buddinge og Søborg ved København i november 2017.

Røverierne blev begået mod 7-Eleven på Buddinge Station og mod en Fakta og en kiosk på Søborg Hovedgade, hvor røveren truede personalet og slap af sted med varer til mindre beløb.

Røveren er beskrevet som en mand med mellemøstligt udseende mellem 25 og 35 år. Han er 175-185 cm høj og almindelig af bygning.

Ved røverierne var han iført en mørk kasket med et 'W' på fronten, en stor mørk jakke med hætte og pelskrave samt mørke bukser.

Københavns Vestegns Politi har siden efterforsket sagen uden at kunne identificere den mistænkte. Derfor offentliggøres nu overvågningsbilleder.

"Ved du, hvem manden på billederne er, så kontakt os gerne," siger politikommissær Claus Bardeleben, Københavns Vestegns Politi.

Henvendelse døgnet rundt til Københavns Vestegns Politi på telefon 4386 1448.

Publiceret 13 March 2018 14:42

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV