Lejlighed udbrændt:

Familiens børn legede med tændstikker

Af
Af Jacob Nielsen

 

Nogle børns uforsigtige leg med tændstikker var lørdag formiddag skyld i, at en første sals lejlighed på Valdemarsvej i Herning udbrændte. Det skriver aoh.dk.

Det var klokken 10.39, at alarmen gik, og brand- og redning måtte rykke ud til etageejendommen på Valdemarsvej, hvor det brændte kraftigt.

Alle var kommet ud af lejligheden, men familiens far måtte til behandling for røgforgiftning.

"Det, jeg har hørt fra politiet, er, at nogle af børnene i lejligheden havde leget med nogle tændstikker eller lignende på et værelse, og så var der gået ild i et lagen eller et gardin. Børnene havde sagt det til forældrene, og faren havde derfor forsøgt at slukke ilden ved at lægge et tæppe over, så han fik lidt røg og er blevet kørt til tjek," siger brandvæsenets indsatsleder, Michael Jacobsen til aoh.dk.

Lejligheden er totalskadet, og familien skal nu genhuses.

Og så er der nok også en snak om leg med ild, der skal tages.

Publiceret 14 April 2018 13:42

SENESTE TV