SKAT sendte årsopgørelse til baby:

"Du skal hverken have penge tilbage eller betale"

Af
Af Daniel Sennek

 

En masse danskere har modtaget åropgørelser fra SKAT, men alligevel måtte 33-årige Nabil Iqbal alligevel kigge en ekstra gang, da han fandt et brev fra SKAT i sin postkasse. Brevet var nemlig stilet til Shamil Iqbal - hans yngste søn på godt og vel syv måneder.

Det skriver Ekstra Bladet.

Brevet var den lille drengs helt egen årsopgørelse, hvor det stod klart, at Shamil ikke havde registreret nogen indtægt, og der stod et kæmpe 0 ud for alle posterne, viser årsopgørelsen.

"Jeg kunne se, at han hverken skulle betale noget eller have noget tilbage. Så begyndte jeg at grine. Og siden har jeg gået og joket lidt med det," forklarer Nabil Iqbal til Ekstra Bladet.

"Altså pointen er, at han ikke kan gå. Han kan ikke snakke. Han har ikke engang sin egen bankkonto. Hvordan kan Skat så få den opfattelse, at han skulle kunne tjene nogen penge."

 

Publiceret 17 April 2018 09:05

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Lokalavisen
SENESTE TV