Foto: Rigspolitiet

Haps! Betjent fangede tre indbrudstyve, der fik en gang peber

Indbrudstyve fanget på fersk gerning i nat i midtbyen i Aarhus

Østjyllands Politi fik i nat kl. 03.59 en anmeldelse fra en borger i Rosensgade i Aarhus C. Anmelderen kunne høre lyde fra en lejlighed, hvor der er kontor og derfor ikke burde være lyde på den tid af døgnet.

Der blev sendt to patruljer til stedet, der placerede sig på begge sider af bygningen. Kort efter kom tre mænd løbende ned af bagtrappen, hvor en af betjentene stod. Han råbte dem an, hvorefter de kortvarigt stoppede deres løb, kiggede direkte på betjenten og satte i løb igen for at komme væk.

Betjenten sprøjtede peberspray efter den person, der stod tættest på ham. Det virkede, så han blev på stedet. Herefter satte han efter de to andre, der løb ind i en blindgyde og fik besked på at lægge sig ned. Det ville de ikke, så betjenten sprøjtede også peberspray mod dem, hvilket fik dem til at lægge sig ned på jorden, oplyser Østjyllands Politi.

De tre indbrudstyve, der alle er 25 år, blev sigtet for indbrud og taget med på politistationen. Den ene oplyste falsk navn og personnummer - han viste sig at passe på overvågningsbilleder af gerningsmanden til et indbrud på Skt. Clemnes Stræde tidligere på aftenen, som han også blev sigtet for.

En af de andre anholdte havde nogle nøgler og en iPad på sig, som han indrømmede, ikke var hans. Computeren viste sig at tilhøre en café i Skolegade, som politiet kørte hen til og fandt ud af, der havde været indbrud. Alle tre mænd blev derfor også sigtet for dette indbrud. De er blevet løsladt igen efter afhøring.

jr

Publiceret 19 October 2018 13:20

SENESTE TV