Overvejer du at leje bil på ferien?

Solide råd til at undgå de værste udgifter ved feriebilen

Det har aldrig været så populært, og billigt, som nu at leje bil, når man kommer frem til feriedestinationen: Man kommer hurtigt omkring og ud til hemmelige strande eller seværdigheder, og på en familierejse er det svært at komme udenom det praktiske og behagelige ved firhjulede udflugter!

 

Grunden til den stigende popularitet er ikke mindst, at det aldrig har været så nemt at få overblik over de bedste priser hos de forskellige udlejningsselskaber, og konkurrencen presser priserne i bund. Det anbefales dog at være ude i god tid, så overvejer du billeje på ferien, bør du allerede nu tjekke priserne på https://www.easyterra.dk/ , der uvildigt samler tilbud på billeje på destinationer verden over. Denne danske side er nem og overskuelig at bruge, og den er en del af den verdensomspændende hollandske virksomhed EasyTerra.nl - læs mere på https://www.easyterra.nl/ .

 

Der kan dog også være en del uforudsete udgifter ved billeje på ferien, hvilket mange danskere desværre allerede har erfaring med. Men der findes råd for de værste bummerter, som kan spare dig de største sedler i feriebudgettet, så læs med her og vær klædt på til “roadtrip” i sommerferien!

 

1. Brændstof-brøler

En hel del udlejningsfirmaer, især ved lufthavne, tilbyder automatisk at du kan overtage bilen på fuld tank - mod et ganske velvoksent beløb! Ved reservation af bilen skal du derfor orientere dig ekstra godt om disse ekstraudgifter, som nemt kommer til, når man skal krydse af i formularen.

 

Tjek gerne på forhånd, hvilke tankstationskæder, du kan tanke billigt hos, og forsøg at finde en filial i nærheden af udlejningsstedet. Så ved du både hvor du kan tanke straks efter afhentning, og ikke mindst før aflevering.

 

2. Forsikring - er det overhovedet nødvendigt?

Hvis du selv er bilejer herhjemme, så er det i mange tilfælde penge ud af vinduet at betale for forsikring via udlejningsselskabet. Kontakt dit forsikringsselskab og hør nærmere om dækningen, og få dem gerne til at udlevere en forsikringsoversigt på engelsk, som du kan fremvise ved udlejningsstedet, hvis de insisterer på at se bevis for din egen dækning.

 

3. Glem ikke at tjekke for mangler - det kan koste dyrt!

Ved afhentningen af bilen har vi som oftest bare travlt med at komme ud på eventyr - men det kan i værste tilfælde resultere i en ubehagelig udbetaling. Hvis bilen har en ringe stand ved overtagelse, kan du risikere skader undervejs, som du bliver rykket for ved aflevering.

Mere tvivlsomme udlejningsfirmaer, som ikke undersøger bilerne for fejl jævnligt, kan muligvis tilbyde dig gunstige lejepriser, men omvendt risikerer du en stor regning, hvis det er på din tur, at bilen bryder sammen. Du skal selvfølgelig altid afvise en bil, der er farlig at køre i eller som har tydelige skader, der risikerer at blive værre ved kørsel.

 

Spørg ind til manglerne og tag desuden altid billeder af synlige skrammer eller diverse funktioner, der er i udu. Store som små, fx et vindue, der ikke kan rulles ned eller op, eller pletter på betrækket. Så er du godt dækket ind - og kan nyde feriefriheden på fire hjul!