Modelfoto

Modelfoto Foto: Adobe Stock

Ups: Motorcyklist overhalede politibil på ét hjul

54 personer sigtet for færdselsovertrædelser i forbindelse med Allingåbro Motor Festival

En motorcyklist blærede sig ved på ét hjul at overhale en traktor og en bil i forbindelse med weekendens Allingåbro Motor Festival.

Uheldigvis for ham var bilen en civil patruljevogn, så han blev standset og præsenteret for en betinget frakendelse af kørekortet.

Motorcyklisten var langt fra den eneste, der kom i politiets sorte bog i forbindelse med en færdselsindsats ved motorfestivalen i Allingåbro.

Politiet uddelte i alt 54 sigtelser fordelt på 45 personer. 29 af sigtelserne drejede sig om trafikanter, der kørte for stærkt, som det fremgår af oversigten herunder:

1 x bil der kørte for hurtigt i byen – får et klip i kørekortet

1 x bil der kørte for hurtigt på landevejen – får en bøde

3 x motorcykel der kørte for hurtigt på landevejen – får alle et klip i kørekortet

14 x bil der kørte for hurtigt på landevejen – får et klip i kørekortet

2 x bil der kørte så hurtigt på landevejen, at de får en betinget frakendelse af kørekortet

1 x køretøjer der kørte for hurtigt på motorvejen – får en bøde

4 x køretøjer der kørte for hurtigt på motorvejen – får et klip i kørekortet

3 x køretøjer der kørte så hurtigt på motorvejen, at de får en betinget frakendelse af kørekortet

Derudover blev der blandt andet også rejst sigtelser for ulovlige overhalinger, for tæt kørsel, kørsel frem for rødt lys samt for brede traktorer på vejen.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Publiceret 20 May 2019 12:49

SENESTE TV