Arkivfoto.

Arkivfoto.

Drama i sommerland: Rutsjebane i stå på toppen - gæster sad fast 32 meter over jorden

De mest uheldige sad fastspændt i op mod en halv time

Djurs Sommerlands største rutsjebane, Piraten, gik i stå lørdag aften lige inden, at dagens sidste tog nåede toppen af banen - 32 meter over jorden.

"Lige nu ved vi ikke rigtig, hvad der er gået galt. Vi har fået gæsterne ud af Piraten, og så skal vi have fundet ud af, hvorfor den er stoppet," siger administrerende direktør i Djurs Sommerland, Henrik B. Nielsen til eb.dk.

Efter omkring 10 minutter begyndte parken ifølge direktøren at evakuere gæsterne fra rutsjebanen. Ingen kom til skade, men de uheldigste måtte tilbringe godt en halv time fastspændt i luften.

"Vi tager dem jo ud to og to, så der er nogle, der ikke har siddet der så længe, og så er der nogle, der har siddet der lidt længere tid," siger Henrik B. Nielsen.

"Vi håber, at Piraten kan åbne igen i morgen, men lige nu har første prioritet været at få gæsterne ud af forlystelsen, og så skal vi have fundet ud af, hvorfor den stoppede," siger han til eb.dk.

Publiceret 21 July 2019 08:36