På trods af byggeplaner vil det stadig være muligt at parkere i Østergade i fremtiden. Foto: Martin Warming
På trods af byggeplaner vil det stadig være muligt at parkere i Østergade i fremtiden. Foto: Martin Warming
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

216 p-pladser overlever

Parkeringshus i centrum skal ikke lukke, som butiksejere ellers har frygtet. Hillerød Kommune forlanger, at købere af grunden skal bevare 216 p-pladser

Af Esben Mønster-Kjær

Udbud P-hus Torvet på Østergade, der ligger mellem politistationen og Irma, er sat til salg, og bygningens fremtid har bekymret butiksejere i området. Konkret gik frygten på, at p-huset med 216 offentlige pladser helt ville forsvinde.

Læs også: Lokalplan i høring: Boliger og sognehus i Østergade

Heldigvis kan butiks-kunder også fremover stille deres bil i p-huset, for rygterne viser sig at være ubegrundede.

“Der skal fremtidig være minimum 216 antal offentlige parkeringspladser,” fastslår Hillerød Kommunes udbudsmateriale.

En kommende ejer kan vælge at rive det nuværende p-hus ned, men et nyt byggeri skal have plads til mindst samme antal biler.

Biler er blevet hjemløse

Byggerier opsluger i øjeblikket mange af de steder, hvor kunder hidtil har stillet deres biler i den østlige del af centrum. Senest forsvandt flere hundrede pladser, da opførelsen af nye lejligheder gik i gang over for Biocity.

“Det var dårligt nyt for os, da grusparkeringen foran biografen lukkede,” siger direktør Helle Strømø fra Biocity.

Netop p-hus Torvet er nu den eneste større plads, hvor filmelskere kan efterlade deres biler.

Læs også: Nu begynder byggeriet på Stauns Hjørne

Udviklingen har også bekymret Finn Christensen, der er indehaver af Photocare.

“Det hjælper jo ikke butikerne, når kunderne må opgive at finde plads til deres biler,” siger han.

P-hus Torvets 216 pladser vil også findes fremover, og det glæder forretningslivet. Fra nytår bliver det endda gratis at holde i en time på kommunale pladser. Finn Christensen er spændt på effekten.

“Det virker jo kun, hvis kunderne faktisk har pladser at holde på,” understreger indehaveren af Photocare.

Biocitys direktør er også tilfreds med, at hendes gæster kan blive ved med at parkere i gå-afstand fra biografen.

“Og vi bliver endnu gladere , hvis vi får endnu flere p-pladser,” siger Helle Strømø.

Publiceret: 10. November 2017 05:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt