Foto: Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

35 danske børn i vanvittig busbrand: Panikslagent opkald - "Mor, bussen BRÆNDER!"

 

"Min søn Mikkel og min nevø Rasmus er med på turen, og vi har knapt nok sat dem på bussen i Glamsbjerg, før min søn ringer lidt i otte og siger: Mor, bussen brænder. Så går man i panik som forælder!"

Sådan lyder det fra Heidi West Pedersen, der har to familiemedlemmer med på den bus, hvor omkring 35 8. og 9. klasses elever fra Assens på Fyn måtte flygte fra flammerne i den brændende bus, der skulle have ført dem til skisportstedet Stöten i Sverige. Det skriver Ekstra Bladet.

Alle børnene kom heldigvis ud i sikkerhed, og ingen var kommet noget til. 

Eleverne er på tur med Assens Ungdomsskole, og eleverne kommer fra hele Assens Kommune, fortæller Heidi West Pedersen.

Det er endnu uvist, hvorfor branden tog fat i bussen. Men den udbrændte totalt mellem Kvibille og Gertinge i Halland på motorvejen.

"Af ukendte årsager er bussen begyndt at brænde. Det begyndte at brænde under bussen. Man har rømmet bussen. Og bussen er siden blevet bortbjærget. Den er helt udbrændt. Siden er der bestilt busser, så eleverne er blevet kørt væk fra motorvejen E6," siger Sanne Lagerkvist fra Polisen i Region Väst til Ekstra Bladet.

Eleverne er ifølge politiet foreløbig blevet kørt til Falkenberg, hvor de er blevet indlogeret på et hotel, og det vil i morgen besluttes, om de vender snuden hjemad eller ej.

Publiceret: 11. Februar 2018 08:53
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112