Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

43-årig mand tæsket ihjel af gambianer midt på Strøget: Skete foran flere kameraer - ingen af dem virkede

 

Natten til torsdag den 26. oktober kom to mænd op at slås på Strøget i København. Et slagsmål, der endte tragisk, da en 43-årig mand fik så hårde slag i hovedet, at han sank livløs om på jorden med en hjerneskade. Her fortsatte voldsmanden med at slå og sparke offeret, mener politiet. Seks timer senere blev den 43-årige mand erklæret død. Men politiet ved ikke præcis, hvad der er sket - for selvsom området er spækket med overvågningskameraer, var der ingen af dem, der virkede.

Det skriver Ekstra Bladet.

Al videoovervågning var nemlig ude af drift, grundet en teknisk fejl. Så selvom tre kameraer dækker selve gerningsstedet, og tre andre også kunne have filmet volden - for slet ikke at tale om de 16 kameraer, der kunne have filmet gerningsmanden under flugten - så var der ingen optagelser af slagsmålet eller gerningsmanden.

Politiinspektør Poul Kjeldsen, efterforskningsenheden, bekræfter overfor Ekstra Bladet, at video-overvågningen på Strøget var ude af drift på gerningstidspunktet på grund af en teknisk fejl.

"Men vi har sikret andre video-optagelser, som har ført til anholdelsen og varetægtsfængslingen af den formodede gerningsmand," siger Poul Kjeldsen til Ekstra Bladet.

Politiinspektøren understreger, at video-overvågningen af Strøget igen virker normalt.

Grundet den manglende overvågnings vil politiet meget gerne høre fra vidner, der var til stede på Strøget eller på natklubben Sams Bar, Frederiksberggade 26, hvor offeret og gerningsmanden tilsyneladende blev uenige. Overfaldet skete klokken 03.03 den 26. oktober.

Den 43-årige stammer fra Nigeria og den formodede gerningsmand, 40, der i fredags blev varetægtsfængslet i dommervagten for vold med døden til følge, er fra Gambia.

Politiet kan endnu ikke sige præcist, hvad den 43-årige døde af, men venter på obduktionserklæringen. En formodet medgerningsmand er stadig på fri fod.

Publiceret: 07. November 2017 07:39
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112