112
Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

6 mænd anholdt for vanvids-røveri mod 24-årig: Hoppede og trampede offer i hovedet - og gik derefter ud og spiste burgere

 

Knivskarpe overvågningsbilleder er årsagen til, at seks unge mænd i 17-18-års alderen tirsdag kunne anholdes i en yderst bestialsk røverisag. Det oplyser Københavns Politi, som slog til mod de mistænkte på flere adresser på Københavns Vestegn.

De anholdte står bag et særdeles voldeligt røveri mod en 24-årig mand fra København. Overfaldet fandt sted på Amager Torv den 23. september klokken 00:56, hvor offeret var i færd med at hæve penge ved en hæveautomat.

De seks gerningsmænd frarøvede ham de penge, han netop havde hævet og overfaldt ham samtidig med slag og spark, ligesom flere af dem hoppede op og trampede ham i ansigtet.

I første omgang slap gerningsmændene væk og udbyttet blev kort efter omsat til burgere, oplyser politiet.

 

Videoovervågningen på stedet, som både indfangede selve overfaldet og den efterfølgende flugt, er så knivskarpe, at lokalkendte kolleger fra Københavns Vestegns Politi har kunnet hjælpe med at identificere de seks.

De er sigtet for røveri og vold af særlig rå, brutal og farlig karakter. Begge sigtelser har en strafferamme på op til 6 års fængsel.

Onsdag blev de seks mistænkte fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret og varetægtsfængslet i 13 dage.

Københavns Politi oplyser, at videoovervågning ofte spiller en stor rolle i opklaringen af overfald og røverier begået på åben gade, men at selve overfaldet bliver filmet i en så god kvalitet at man kan genkende gerningsmændene og adskille hver enkelt slag og spark fra hinanden hører til sjældenhederne.

Publiceret: 12. Oktober 2017 10:01
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112