Vang Nørgaard bor i dag på Lokalcenter Præstehaven, men drømmer om at gense Tenerife, hvor han har boet i ni år. 
Turen hænger dog i en tynd tråd for den tidligere sygehusdirektør, da han ikke kan få den hjælper, der kender ham bedst, med - selv om han afholder alle udgifter. 
Hjælperen er ansat i Præstehave, og selv om hun skulle rejse som privatperson på turen, siger lokalcenterets ledelse nej til at sende hende og Vagn Nørgaard til Tenerife.
Vang Nørgaard bor i dag på Lokalcenter Præstehaven, men drømmer om at gense Tenerife, hvor han har boet i ni år. Turen hænger dog i en tynd tråd for den tidligere sygehusdirektør, da han ikke kan få den hjælper, der kender ham bedst, med - selv om han afholder alle udgifter. Hjælperen er ansat i Præstehave, og selv om hun skulle rejse som privatperson på turen, siger lokalcenterets ledelse nej til at sende hende og Vagn Nørgaard til Tenerife.
Foto: Sonne
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

80-årige Vagn var klar til sin drømmerejse - men nu spænder lokalcenteret ben

Vagn Nørgaard kan ikke få sin kontaktperson med til Tenerife, og derfor går feriedrømmen ikke i opfyldelse

Af Claus Sonne

Gennem ni år boede nu 80-årige Vagn Nørgaard på den spanske ø Tenerife. Nu bor han på Lokalcenter Præstehaven og har et brændende ønske om at gense øen, mens han stadig kan rejse så langt. Men turen ser ud til at måtte aflyses.

 

Vang Nørgaard sidder i kørestol, og han skal derfor have en hjælper med på rejsen. Han har derfor spurgt sin kontaktperson blandt Præstehavens personale, om hun vil tage med, hvis Vagn Nørgaard betaler tur og ophold og desuden kompenserer Skanderborg Kommunes lønudgift i den pågældende uge til kontaktpersonen, der har sagt ja til at tage med.

Er i gråzone

For at projektet skal kunne lade sig gøre, kræves det, at kontaktpersonen får tjenestefri. Det har Dorit Molin Boesen, plejedistriktschef for Lokalcenter Præstehaven, sagt ja til. Men hun siger nej til rejsen.

 

“Det har bestemt ikke været nogen nem beslutning, for vi er i en gråzone, hvor vi skal lave individuelle vurderinger. “Derfor har vi også drøftet sagen indgående på ledelsesniveau og haft kommunens jurister samt pårørende-beboer udvalget i Præstehaven ind over,” fortæller Dorit Molin Boesen.

 

Som udgangspunkt er individuelle rejser en privat sag og ikke noget, kommunen ellers blander sig i. Men det gør man i Vagn Nørgaards tilfælde.

“Det handler ikke om, at vi skal give en ansat tjenestefri, for det havde vi løst. Men i og med, at det rent faktisk er en af vores ansatte, der skal med på rejsen, så vil det falde tilbage på os, hvis der går noget galt, selv om vi som sådan ikke har noget med turen at gøre. Derfor har vi sagt nej, og det er rigtig ærgerligt,” siger hun og tilføjer, at løsningen kunne være at finde eksempelvis en tidligere medarbejder på Præstehaven.

Kendt hjælper er vigtig

Den løsning er Vagn Nørgaard ikke meget for.

 

“Det er vigtigt for mig at have en person med, der kender mig og mine behov. Min kontaktperson kender mig ud og ind, og hun er jo villig til at påtage sig opgaven,” siger den tidligere sygehusdirektør og fortsætter:

 

“Jeg ved godt, at jeg kan kontakte et vikarbureau og her hyre en person, der kan rejse med mig. Men i min tilstand er jeg nødt til at være sikker på, at den person, jeg får med som hjælper, dels kender mig og dels er i stand til at agere i udlandet, hvis der opstår en krisesituation. Og det er jeg sikker på, at min nuværende kontaktperson er i stand til,” siger Vagn Nørgaard. Han forstår ganske enkelt ikke, at der bliver sagt nej til rejsen.

 

“Det er svært at forstå, at kommunen dels kan sige, at de ikke har noget med rejsen at gøre, men at de alligevel må forbyde mig at rejse. Jeg betaler jo hele gildet, herunder forsikring til både mig og min kontaktperson. Jeg vil, for at citere Simon Spies, gerne ud og se denne verden, før jeg skal se den næste. Og der nok ikke så meget tvivl om, at det her ville være blevet min sidste udlandstur.

 

Der er så meget snak om livskvalitet hos os ældre. For mig er denne rejse virkelig noget, der giver livskvalitet,” siger han.

Publiceret: 13. September 2017 14:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112