Foto: Ernst van Norde/Ritzau Foto
Foto: Ernst van Norde/Ritzau Foto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

AGF-angriber: "Jeg tror da absolut, at jeg bliver i AGF"

Morten ”Duncan” Rasmussen er ikke begejstret for sit efterår, som han betegner som turbulent, blandt andet efter fyringen af træner Glen Riddersholm

Af Jesper Engmann, JP Aarhus
En hård sæson:
  • 4 mål i 17 kampe
  • Morten ”Duncan” Rasmussen er Superligaens mest scorende angriber gennem tiden med 145 mål i 355 kampe.
  • I efteråret har han spillet 17 kampe og scoret fire mål.
  • Med Glen Riddersholm som træner lavede han tre mål i 11 kampe.
  • Med David Nielsen er det blevet til otte kampe, fem fra start og en enkelt scoring.

Hvad sker der med et fodboldhold og dets hierarki, når anføreren ikke spiller fra start? Og hvad betyder det personligt for Morten ”Duncan” Rasmussen, at han er røget ud og ind af holdet, efter at David Nielsen er kommer til AGF som træner?

Spekulationer om et klubskifte væk fra barndomsklubben får man ikke Morten ”Duncan” Rasmussen til at indgå i sådan for alvor. I de otte kampe, som David Nielsen har haft som AGF-træner, er Morten ”Duncan” Rasmussen startet inde fem gange.

LÆS OGSÅ: AGF skal møde kultklub i ny indendørsturnering

Men tre gange har han indledt på bænken, blandt andet den første kamp med Nielsen som chef mod Lyngby. Og senest, da AGF hentede 2-2 i Brøndby. Da havde David Nielsen placeret Mustapha Bundu og Kasper Junker i angrebet.

"Jeg er ikke tilfreds, for vi ville gerne have haft nogle flere sejre. Men vi fik sluttet udmærket af mod Silkeborg, Helsingør og Brøndby, og det skal vi tage med ind til foråret," siger Morten ”Duncan” Rasmussen om holdets indsats.

Og hans eget bidrag?

"Jeg har ikke været tilfreds med mine egne præstationer. Efteråret har været lidt turbulent, jeg er røget ind og ud af holdet. Det er ikke den bedste måde at komme til at præstere på. Men jeg er stadig ikke tilfreds med det antal mål, jeg har lavet," siger den 32-årige angriber, hvis aftale med AGF løber til sommeren 2019.

LÆS OGSÅ: Klumme: Det elendige efterår

"Jeg tror da absolut, at jeg bliver i AGF. Men det er klart, at hvis AGF kommer og siger, at de ikke vil have mig i klubben, vil jeg se på mulighederne. Men som det ser ud nu, så vil jeg gerne blive her. Jeg ser selvfølgelig noget godt i dette hold, det siger sig selv," siger Morten ”Duncan” Rasmussen.

En plan uden ”Duncan"

David Nielsen havde en klar plan mod Brøndby. Og den var Morten ”Duncan” Rasmussen ikke en del af fra kampens begyndelse.

"Mod Brøndby er der en vej til succes. Det er omstillinger. Nogle hold har en hurtig angriber, og det giver Brøndby problemer, som de er vant til at håndtere. De er ikke vant til at håndtere to hurtige angribere. Vores to angribere, Kasper Junker og Mustapha Bundu, er hurtige og meget atletiske og forholdsvis store. Det er hul i hovedet ikke at spille med de to i sådan en kamp," sagde David Nielsen om sit valg.

LÆS OGSÅ: 'Farvel til en legende': Tidligere AGF-spiller bisat

På AGF’s hold i Brøndby var Steffen Rasmussen anfører. Den 35-årige målmand tog pladsen som målmand i efterårets sidste fem kampe, da Aleksandar Jovanovic blev skadet. Han mener ikke, det har betydning for truppen, at Morten ”Duncan” Rasmussen var blevet bænket.

"Han er utilfreds med ikke at spille, men håndterer det topprofessionelt. Det fungerede fint på banen med de valg, David Nielsen havde truffet i angrebet. Det er ret normalt i fodboldklubber, og det skal vi være stærke nok til at kunne håndtere," siger Steffen Rasmussen.

I ligger begge højt i hierarkiet. Har det ingen indvirkning, når I ikke spiller?

"Det tror jeg ikke. Der er truffet nogle valg i forhold til, hvordan vi skulle spille. Mod Brøndby viste det sig at være det rette valg, at vi spillede uden ”Duncan”. Vi fik et flot point, og vi kunne også have vundet. Så den tilgang var nok den rigtige. Sådan er det. Du er i klubbens tjeneste, men vi har alle personlige ambitioner. Vi vil alle spille. Når det ikke sker, er man utilfreds. Sådan er mekanismerne," siger målmanden.

"Alle, som ikke er med om søndagen, skal være utilfredse. Ligegyldigt hvem man er. Det skal en trup kunne håndtere. Det ser jeg ikke noget problem i overhovedet. For medierne vil det altid være en sjov historie, når ”Duncan” ikke spiller. Men det må ikke overskygge, at vi fik et flot point mod Brøndby. Det er ikke helt fair," siger Steffen Rasmussen.

Målmanden roser sin kollega, som han kalder taktisk klog.

"Han håndterer det, som han skal. Han deltager rigtig meget før kampen, i pausen og undervejs, og han giver gode råd til spillerne, der er på banen," siger han.

Publiceret: 17. December 2017 10:11

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt