Foto: Mathilde Grafström
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Angreb mod udstilling af nøgne kvinder

Ukendte gerningsmænd raserede i weekenden flere billeder i kunstudstillingen "Female Beauty With An Edge"

Den unge kvindelige kunstner og fotograf, Mathilde Grafström, udstiller for tiden en række billeder af normale nøgne kvinder på den store kunstnerbåd Illutron, som ligger ved Refshaleøen i Københavns Havn - en udstilling som er støttet af Københavns Kommune.

Men nogle har tilsyneladende følt sig voldsomt provokeret af synet af de nøgne kvindekroppe. Således kunne Mathilde Grafström lørdag måbende konstatere, at et af hendes billeder var blevet smidt i havnebassinet, to andre var flået ned og halvt smadret og fem andre var kraftigt ridset og fjernet fra deres normale plads på båden. Samlet løbet hærværket op over 100.000 kroner, vurderer hun.

"Jeg ser det som en kraftig modreaktion mod min kunst og budskabet om, at vi alle er smukke, som vi er. Dette ellers fredfyldte budskab er åbenbart for provokerende for mange, der ikke kan holde ud at se på almindelige kvinders nøgne kroppe - og hvorfor? Fordi vi ikke kan rumme at indse, at mange af os har et stort selvhad og andre frustrationer. Derfor vælger en eller flere personer at reagere udadtil på en negativ og destruktiv måde ved at undgå at konfrontere de følelser og smadre mine billeder.

Løsningen folkens er ikke at smadre min kunst. Det er i stedet at indse, at vi har svært ved at acceptere vores kroppe, og derefter arbejde på at forstå at vi ikke fejler noget som helst, at det hele er bare nonsens. At vi ikke er så forkerte, grimme eller usexede, som vi tror. Men at vi er forbandet perfekte, som vi er med alle vores underlige former og afvigelser fra dagens ideal," udtaler Mathilde Grafström.

Udstillingen af alle de modige nøgne danske kvinder, som har ladet sig fotografere af Mathilde, fortsætter trods hærværket og kan ses på båden Illutron på Refshaleøen i København frem til og med den 10. august.

Se fotogalleri af nogle af de pikante billeder øverst i denne artikel.

Publiceret: 22. Juli 2015 01:12
Leveret af Lokalavisen
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!