Derfor skal du finde et fritidsjob eller studiejob

Mange unge mennesker vælger at få enten et fritidsjob eller et studiejob, alt afhængig af hvad de har brug. Det er derfor godt at vide, hvad et fritidsjob eller studiejob kan tilbyde dig, hvis du går og mangler et. Det er selvfølgelig ikke altid let at finde ud af, hvad du har lyst til at blive, og hvad du gerne vil bruge din tid på, men med et fritids- eller studiejob kan du netop få den erfaring, du har brug for, og den tid du har brug for, for at kunne finde frem til hvad du egentlig ønsker at lave. 

Hvad kan et fritids- eller studiejob tilbyde dig?

Et fritidsjob eller studiejob giver dig mere end bare penge på kontoen. Det giver dig også en stor mulighed for at få masser af erfaring, mens du tjener penge på det. Et fritidsjob er godt for dig, som ønsker at få noget erfaring som ung, men hvad findes der egentlig af job til unge mennesker der søger efter et fritidsjob?

Der findes masser af job til unge motiverede mennesker. Det er bare om at komme i gang, og vise at du virkelig vil det. Når du er fyldt 13 år, kan du nemlig begynde at arbejde i din fritid og der findes fritidsjob i alle kategorier. Alt fra kassemedarbejder i supermarkeder, bageri og rengøring - til piccoline, receptionist, telefonsælger og meget andet.

Søger du efter et studiejob, hvor du kan passe din skolegang samtidig, så er der også masser af muligheder for det. I et studiejob, bliver dine arbejdstider oftest tilpasset alt efter hvor meget du går i skole. Her kan du lave en aftale med din arbejdsgiver, om hvornår og hvor meget du skal arbejde. Det er en god måde at få lidt ekstra erfaring på, mens du passer din skole.

Hvordan får jeg et fritids- eller studiejob?

Det vigtigste du skal huske på når du søger et job som ung er, at du aldrig skal holde dig tilbage når du skal søge et fritidsjob eller studiejob. Det er vigtigt, at du viser, at du gerne vil det og du er klar på at sætte dig ind i de krav som virksomheden stiller. Alle virksomheder ved på forhånd, at du går i skole hvis du skal ansøge om et studiejob. Det er bare om at komme i gang. Alle kneb gælder altså, når du skal finde et fritids- eller studiejob. 

Start med at spørge dine forældre, dine bedsteforældre eller dine venner. Spørg din lærer eller i den fritidsklub du går i, om det kender et sted, hvor du kunne have mulighed for at hjælpe til og tjene lidt penge og erfaring på det. Ellers kan du altid søge på internettet efter jobopslag. Der er altid virksomheder der søger efter ungarbejdere. Du skal ikke være bange for at holde dig tilbage. En af de ting som der bliver holdt øje med fra virksomhedens side, er om du tør selv at tage ansvar, når du skal søge et job.