Guide: Sådan sover du bedst i sommervarmen

Hvis de højere temperaturer har fået dig til at vende og dreje dig i sengen om natten, kan disse tricks hjælpe dig med at sove bedre.

Vi har alle været der. Vendt og drejet os i sengen, fordi det har været så varmt, at det har været umuligt at falde i søvn. Der er få ting værre end at forsøge at sove i et varmt rum. Men varme sommernætter er uundgåelige for de fleste af os på et tidspunkt. Så hvordan sover du bedst i sommervarmen?

Varmere temperaturer giver udfordringer for nattesøvnen. Det skyldes, ifølge en artikel fra Tvmidtvest.dk, at varmen sender kroppen på overarbejde.

 

Når vi træder ind i et soveværelse, der er varmere end normalt, vil vi typisk begynde at svede, hvorefter kroppen gør alt for at komme af med varmen. Det kan betyde, at det er sværere at falde i en dyb søvn.

Den mest optimale temperatur i et soveværelse er på 16 grader og op til 20 grader. Men det er ikke altid muligt at få rummet ned på disse temperaturer i det varme sommervejr.

 

Dog er der andre ting, du kan gøre, hvis du vil sove bedre om natten i sommermånederne. Vi har nemlig fundet 10 tricks, der kan hjælpe dig med at falde i søvn selv i sommervarmen.
 

Hvad har sengen af betydning for en god nats søvn i sommervarmen?



At holde sig kølig i sommervarmen kan, som nævnt, være en udfordring. Men her kan din seng have en stor betydning, da den kan hjælpe med at holde dig kølig.

I dag er de to sengetyper kontinentalsenge og elevationssenge populære og efterspurgte på markedet, da de er danskernes foretrukne valg i soveværelset.

Mens en kontinentalseng består af tre madraslag, der sørger for et højere komfortniveau, kommer elevationssenge med elevationskomponenter, der gør, at du kan justere sengen i forhold til din liggeposition.

Begge sengetyper har hver deres fordele og ulemper, men de kan begge hjælpe med at holde dig kølig om natten ved valg af den rette topmadras. De fleste af os har allerede en topmadras på sengen, der enten består af memoryskum eller latex.

Memoryskum er ofte varmt, hvilket er godt om vinteren, men kan forhindre kvalitetssøvn om sommeren. Det er derfor en fordel at købe en topmadras med latex i stedet.

En latextopmadras er temperaturregulerende, hvorfor sengemiljøet vil føles mere behageligt i løbet af natten.

Derudover er latex et naturligt, åndbart og ventilerende materiale, der hurtigt afleder både sved, fugt og varme, hvilket er en bonus i sommervarmen.

Hos Forbrugsguiden.dk kan læse mere om elevationssenge, i deres store guide om emnet. Her finder du en oversigt over fordele og ulemper ved at vælge en elevationsseng.

 

Hvis du er interesseret i at vide mere om kontinentalsenge, kan du ligeledes besøge deres store kontinentalseng guide. I denne artikel finder du en grundig gennemgang af kontinentalsengens opbygning, samt fordele og ulemper ved at anskaffe sig denne sengetype.

Derfor er søvn så vigtigt
 

Vi er længe blevet advaret om, hvor vigtig søvn er for, at vores kroppe fungerer optimalt. I de senere år har undersøgelser dog vist, at danskerne sover mindre og mindre, hvor næsten hver anden dansker oplever søvnproblemer.

Dette kan ende med at blive et problem ifølge flere forskere, da Berlingske.dk skrive at søvnmangel er farlig

Søvnmangel kan nemlig påvirke hele kroppen samt føre til sundhedsmæssige konsekvenser både fysisk og psykisk.

Forskere har eksempelvis fundet ud af, at der er en sammenhæng mellem søvnmangel og Alzheimers, samt at børn ikke husker lige så godt, hvis de ikke får nok søvn. Det er desuden blevet påvist, at hjernen udskiller affaldsstoffer om natten, så den igen er klar til en ny dag, hvilket kun sker, når vi sover.

Søvn er derfor en af de vigtigste processer for vores sundhed og velvære, så det er vigtigt, at vi får sovet nok.

Søvneksperter anbefaler, at voksne sover i minimum 7 timer hver nat. Ifølge eksperter er vi dog bygget til at sove mindre i en kortere periode, hvorfor dette ikke behøver at være en bekymring, så længe du hurtigst muligt kommer tilbage til en optimal søvnrytme.

Gode råd til en god nattesøvn i sommervarmen
 

Sommeren betyder sjov, sol og lange varme nætter foran os. Det er sjovt, hvordan vi alle glemmer, at de lange varme nætter også kan medføre en dårlig nats søvn.

Hvis du ikke har en aircondition eller andre praktiske hjælpemidler, har vi her fundet 10 tricks, der kan hjælpe dig med at sove bedre i sommervarmen.

1. Klæd dig på optimalt
Når temperaturen stiger, behøver vi ikke have lige så meget tøj på om natten. Det er en fordel enten at sove i ingenting eller løst nattøj, der sørger for ventilation, hvilket hjælper med at holde dig køligere om natten.

2. Anskaf en ventilator
At anskaffe en ventilator kan være en fremragende hjælp, da en ventilator kan hjælpe med en strøm af luft i løbet af natten. Det er en fordel at placere din ventilator mod dit soveværelsesvindue, så det skubber varm luft væk fra din seng.

Hvis du i stedet foretrækker, at ventilatoren vender mod dig, kan du placere en skål med is eller andet koldt foran den. Det kølende element vil herved blive opfanget af luften fra ventilatoren.

3. Fyld din seng med kølende elementer
Fyld en flaske med vand om morgenen og læg den i fryseren. Når du er klar til at sove, har du en is-pakke til at afkøle dine fødder, mens du sover. Du kan også fylde en sok med ris ​​og lægge den i fryseren i mindst en time. Tag den ud lige før sengetid, hvorefter den vil holde dig kølig i omkring 30 minutter. Dette er forhåbentligt nok tid til at falde i søvn.

4. Luk køkkendøren og lav mad udenfor
Det kan ikke benægtes, at hvis du tænder for ovnen, kan den være med til at opvarme hele huset. Dette er typisk ikke noget, vi ønsker i sommervarmen. Men hvad gør du så?

Du kan vælge at lave mad udendørs. Hvis du ikke har et udekøkken, er der stadig mange muligheder for at lave spændende opskrifter, der ikke kræver en ovn. Du kan også vælge blot at spise kold mad, så du ikke engang behøver at lave maden udenfor, hvis du ikke har mulighed for dette.

5. Slap af, sluk lyset og gå tidligt i seng
Sluk lyset tættere på sengetid for at begrænse varmen i dit soveværelse. Sluk også al elektronik og dit TV i 30 minutter før du hopper i seng. Dette hjælper med at holde dig kølig ved ikke at have en varm enhed i dine hænder samt med at falde i søvn hurtigere uden forstyrrelser fra teknologien.
 

6. Sov alene eller længere væk fra hinanden
I sommervarmen er det altid bedst at sove alene. Men hvis du har en partner, sover I med stor sandsynlighed i samme seng. Her kan I selvfølgelig ikke sparke hinanden ud af sengen, men det er i stedet en fordel at sove længere væk fra hinanden.

Selvom I er glade for at ligge op og ned af hinanden, kan dette forhindre en god nats søvn, da det kan være varmt at sove hud mod hud.

7. Sov med kolde fødder
Dine fødder er et meget følsomt område, der indeholder mange pulspunkter. Det kan derfor være en god idé at køle hele din krop ned blot ved at dyppe dine fødder i koldt isvand. Før du skal i seng, kan du fylde et kar med isvand og dyppe dine fødder ned i karet, indtil du er klar til at sove.

8. Køl hele kroppen af med et bad
Hvis du ikke kan nedbringe temperaturen i rummet, skal du nedbringe din kropstemperatur. Tag et koldt brusebad, skyl alt sveden af og forbered dig på at hoppe i seng igen.

9. Gå en hurtig tur udenfor
Hvis du vender og drejer dig i sengen hele natten, eller hvis du vågner på grund af varmen, kan det være, at du blot skal gå udenfor i 10 til 15 minutter. Giv dig selv lov til at dampe af og mærk, hvordan din krop får ro ved at blive kølet ned i et øjeblik. Dette kan hjælpe dig med at falde i søvn igen.

10. Hold fast i din døgnrytme
Hvis du har svært ved at sove eller ofte vågner om natten, skal du prøve at overholde en konsekvent sengetid samt en tid, hvor du skal op. At have en fast døgnrytme kan hjælpe din krop med at finde ud af, hvornår du skal sove og hvornår, du ikke skal sove.

Er du interesseret i at læse flere gode råd til, hvordan du bedst muligt kan sove godt hele natten, når det er varmt? Så kan du klikke ind her og læse denne artikel hos Dr.dk. Her finder du søvntips fra søvnekspert Mikael Rasmussen.