3 tips til badeferien

Er du så heldig at skulle ud at rejse? Går turen ovenikøbet til en destination, der byder på smukt vand og lækker strand? Så får du her tre gode tips til, hvordan du får den absolut bedste badeferie.

Kom tidligt ud af fjerene

Er du på ferie i et strandparadis, er du næppe den eneste, der gerne vil have en god plads i sandet. Skal du sikre dig en liggestol eller i det mindste en håndklædeplads, gælder det derfor også om at være tidligt ude. Pladserne bliver snuppet i en fart de fleste steder.

Udover at det er en fordel at være tidligt ude i forhold til at få en god plads på stranden, er det også en fordel, hvis I gerne vil kunne holde siesta, når middagssolen står på sit højeste. Rammer I stranden klokken otte, har I fire gode timer, indtil I bør søge skygge for en stund.

Er I endnu mere morgenmennesker end dét, kan I også overveje at stå op til at se solopgangen på stranden en dag. Det er som regel en ret fantastisk oplevelse, og så kan I altid tage en middagslur senere.

Gå aldrig ned på underholdning

Hvis I påtænker at være på stranden hele dagen, skal I ikke blot huske det helt essentielle såsom badeshorts og solbriller. I skal ligeledes sørge for at have masser af underholdning med.

Er der børn med på ferien, er det for eksempel et hit at have strandlegetøj, badebolde og oppustelige badedyr med. Er I kun voksne afsted, er det måske nærmere bøger, telefoner med podcasts og spillekort, I bør pakke ned i tasken. Er I eventyrlystne, kan I ligeledes tage snorkel og dykkerbriller med, så I også kan nyde det, der findes under havoverfladen.

Er der dykkermuligheder i området, bør I også overveje at bruge en dag på at tage ud på eventyr på denne måde. Særligt hvis du i forvejen har dykkerur og andet dykkerudstyr, kan du dykke relativt billigt mange forskellige steder i verden, og det er bestemt værd at overveje at gøre.

Husk at have respekt for solen

Om I ligger på stranden hele dagen, pjasker rundt i vandkanten eller er ude at dykke, skal I huske at have respekt for solen. Du kan nemlig ikke blot blive solskoldet – du kan også risikere at få hedeslag, og dét er ikke just noget, du har lyst til at huske din badeferie for.

Sørg gerne for at søge skygge, når du har mulighed for det. Drik rigeligt med vand – også selvom du befinder dig i det kølige hav hele dagen. Behold desuden gerne en T-shirt på, hvis du snorkler, så du ikke risikerer at blive forbrændt på ryggen. Det samme gælder, hvis du dykker uden våddragt. Solens stråler kan nå et stykke ned under havoverfladen, og særligt i de perioder, hvor du er lige under overfladen – for eksempel under et safety stop – kan du derfor godt risikere at blive skoldet.

Sidst, men ikke mindst, skal du naturligvis huske masser af solcreme. Det kan ganske enkelt ikke siges for mange gange.