Få styr på din kommende bilforsikring

Har du netop anskaffet dig en ny bil, er det lovpligtigt, at du har en bilforsikring, der dækker eventuelle ansvarsskader.

Ansvarsforsikringen dækker dog ikke skader på din bil – her er det i stedet en god idé at have en mere omfattende bilforsikring, som både dækker ansvars- og kaskoskader.

Det er en dyr investering at eje eller leje en bil, og det kan hurtigt blive en endnu dyrere omgang, hvis du ikke er godt forsikret.

Men hvad indeholder en bilforsikring egentlig? Og hvordan finder du én efter dine behov til rimelige penge? Det vil denne artikel hjælpe dig med.

Hvad er en ansvarsforsikring?

En ansvarsforsikring dækker dine eventuelle ansvarsskader, dvs. de skader, som du forårsager på andre og som du er erstatningsansvarlig for.

I Danmark er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring, der dækker, fx hvis du forvolder skade på andre eller på deres ejendele, mens du kører bil.

En ansvarsforsikring er derfor din sikkerhed bag rattet, hvis du skulle gøre noget uheldigt, når du kører bil.

Hvad er en kaskoforsikring?

I modsætning til ansvarsforsikringen, er en kaskoforsikring en frivillig forsikring, der dækker skader på din bil.

Der findes forskellige typer kaskoforsikring, og det er netop her, du især skal analysere dine egne behov til en kommende bilforsikring.

Der er mange forskellige udbydere af bilforsikringer, og du kan finde en billig bilforsikring flere steder. Husk, både at se på bilforsikringens pris og kvalitet, før du vælger.

Hvad er dine behov til en bilforsikring?

Det er en god idé at vælge en kaskoforsikring til din bil, da den giver dig en mere omfattende dækning end den lovpligtige ansvarsforsikring.

Det er dyrt at eje en bil, og derfor bør du også være dækket godt i tilfælde af mulige ekstra omkostninger. Derfor bør du overveje, hvad dine egentlige behov er i forhold til din bilforsikring.

Hvad vil du gerne være dækket imod? Hos de fleste forsikringsselskaber kan du blive dækket for næsten lige hvad du vil. Der er dog især visse ting, som de fleste vælger at dække sig imod.

Dette er fx tyveri. Der er desværre mange, der får stjålet deres bil eller får stjålet bilens dele. Det kan gå hen og blive en rigtig dyr omgang, hvis du ikke er forsikret mod dette.

Derudover er der mange, der vælger at blive forsikret mod totalskade af bilen, som gør, at den ikke kan tages i brug.

Det er disse forskellige behov, du skal gøre op med dig selv, inden du vælger din kommende bilforsikring.

Sammenlign dækninger

Når du har fundet ud af, hvilke behov du har ift. en bilforsikring, bør du gøre dig selv den tjeneste, at sammenligne de forskellige udbyderes priser og dækninger.

Husk, at du ikke bare skal tage den første, den billigste forsikring, men skal finde dén bilforsikring, som har de dækninger, du ønsker dig. Prisen og kvaliteten hænger ofte sammen, og vil du gerne have gode dækninger, koster forsikringen lidt mere.

Der er mange måder at sammenligne de forskellige udbydere på, men det kan være en god idé at oprette et excel-ark, hvor du løbende noterer, hvad de forskellige udbydere har at tilbyde i forhold til dine behov.

Når du har gjort dette, står du med det komplette overblik over de forskellige udbydere, og hvordan de kan sammensætte din kommende bilforsikring. Så har du det frie valg til at vælge den bedste løsning for dig.