Jobcentrene i landets kommuner yder vigtig indsats for at skaffe arbejdskraft til virksomhederne, siger Dansk Arbejdsgiverforening. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen
Jobcentrene i landets kommuner yder vigtig indsats for at skaffe arbejdskraft til virksomhederne, siger Dansk Arbejdsgiverforening. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Arbejdsgiverne: "Der er brug for de ledige"

Virksomheder risikerer afvisning af ordrer, lyder det fra arbejdsgiverforenignen, der har kortlagt kommuner

Sådan ser det ud:

Hvor stor andel af ledige kommer i beskæftigelse inden for tre måneders ledighed mellem 4. kvartal 2015 til 3. kvartal 2016
Gribskov: 38 procent
Hillerød: 33 procent
Halsnæs: 35 procent
Frederikssund: 36 procent
Helsingør: 34 procent
Fredensborg: 32 procent
Hørsholm: 31 procent
Allerød: 35 procent
Egedal: 33 procent
Furesø: 33 procent
Rudersdal: 29 procent
Lyngby-Taarbæk: 33 procent
Albertslund: 29 procent

Andel af kontanthjælpsmodtagere der er vurderet klar til arbejdsmarkedet eller uddannelse i 4. kvartal 2016
Gribskov: 44 procent
Hillerød: 42 procent
Halsnæs: 50 procent
Frederikssund: 44 procent
Helsingør: 44 procent
Fredensborg: 30 procent
Hørsholm: 28 procent
Allerød: 43 procent
Egedal: 51 procent
Furesø: 43 procent
Rudersdal: 48 procent
Lyngby-Taarbæk: 28 procent
Albertslund: 49 procent
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening

Der er brug for arbejdskraft i virksomhederne lige nu. Derfor ligger der en stor opgave for landets kommuner med at få ledige tilbage i job og gjort kontanthjælpsmodtagere klar til arbejdsmarkedet.

I hovedtræk lykkes det for en række hovedstadskommuner at få sine ledige tilbage i job inden for en tidsperiode på tre måneder. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening, der har opgjort en række nøgletal for alle landets kommuner.

“Vi er i en situation, hvor arbejdsmarkedet udvikler sig mere og mere positivt. Bagsiden er, at man også rykker tættere og tættere på mangel på arbejdskraft,” siger chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Jørgen Bang-Petersen.

Fik du læst: Store tanker, nyskabelse og innovation på skoleskemaet

“Det er vigtigt at få ledige tilbage tilbage i job, så de ikke gror fast i deres ledighed. Og når virksomhederne har brug for arbejdskraft er det også vigtigt at få turbo på fra kommunernes side. Det er afgørende for virksomhedernes rekruttering,” siger Jørgen Bang-Petersen.

Fokus på behov

Ifølge Jørgen Bang-Petersen er indsatsen med ledige tilbage i job en af to vigtige faktorer. Den anden er at få vurderet kontanthjælpsmodtagere korrekt i forhold til jobparathed.

“Der er forskellige metoder. Det er vigtigt, at kommunerne eksempelvis får holdt de samtaler, der skal til med ledige og kontanthjælpsmodtagere. Og det er også vigtigt med fokus på, hvad virksomhederne har behov for og at kommunerne har kendskab til disse behov og bruger det i vejledningen af borgerne,” siger han.

Læs også: Furesø Kommune søger frivillige til ny mentorordning 

“Derudover er det også vigtigt for os, at kommunerne er præcise med at vurdere, om kontanthjælpsmodtagere er jobparate. Det er det første skridt til et job, når man er på kontanthjælp,” lyder det.

Gode chancer

Netop nu går det godt med ordrebøgerne.

“Der er god grund til at være særlig opmærksom nu, hvor der er så gode chancer. Derfor er det vigtigt med fokus på, hvordan man vurderer sine borgere, så mulighederne bliver blotlagt, og at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for. Fra vores stol risikerer virksomhederne også ikke at kunne udføre produktion og tage imod ordrer, hvis de ikke kan få den arbejdskraft, der er brug for,” lyder det fra Jørgen Bang-Petersen.

Publiceret: 17. April 2017 13:25
Leveret af Furesø Avis
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!