Bogfinkevej
Laurits Gad (t.v.), Søren Karim Bech og Mads Hovsdal øver lige nu i en lejlighed i Klostergade, men er stadig jævnligt på Bogfinkevej, som de kalder ’et rapkollektiv’.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bandet Bogfinkevej hitter: “Vi bliver boende i Aarhus”

Bogfinkevej, der netop har fået pladekontrakt, laver melodiøs rapmusik som en hyldest til hjembyen Aarhus

Det Aarhus, værsgo - byen med det dårligste fodboldhold til dato – men så'r det godt de har os. Og hvis vi skrider på et tidspunkt, kommer vi tilbage som en stork i april måned.

(Fra nummeret 'Smilets By')

I en lejlighed på Bogfinkevej i Frydenlund har tre Aarhus-fyre hygget sig med at lave melodiøs rapmusik, som har taget de sociale medier med storm.

For trioen handler det om at være autentisk, tro mod sig selv og det, man kommer fra.

De skriver tekster om det, de går og laver, deres “hverdagsfjol”. Så hvad var mere naturligt end at kalde bandet for Bogfinkevej.

Og at blive boende i Aarhus, selvom pladeselskab og musikere mener, de bør flytte til hovedstaden.

“Vores numre handler om os i Aarhus. Det er ikke store kunstneriske visioner eller politiske budskaber. Det er bare en lyst til at lave sange om det, der falder os ind,” siger rapper Mads Hovsdal.

Lige så umiddelbart opstod bandet for to år siden.

“Jeg vidste slet ikke, han kunne spille guitar,” siger rapperen Søren Karim Bech om den dag, da vennen Laurits Gad pludselig tog guitaren frem, og de to andre begyndte at synge og rappe til.

Skulle overtales

Før de lagde musikken ud på nettet, skulle 26-årige Søren Karim Bech dog lige overtales til at være med på stilen.

“Det var lidt for poppet til mig i starten,” siger han.

I marts lagde de singlen 'Smilets By' ud på deres facebookside, optaget akustisk hjemme i sofaen. 92.000 har set den.

“Den gik semi-viralt. For os var det bare ren hygge. Vi havde ingen ambitioner og ingen stor plan,” siger 28-årige Laurits Gad.

I dag står trioen med en pladekontrakt med Universal Music i hånden. Sony Music var også interesseret. Sågar musikeren Wafande, som havde hørt nummeret 'Smilet By', kontaktede den aarhusianske trio.

Bandet lægger lige nu sidste hånd på deres debut-ep, som udkommer næste år. De samarbejder med produceren Es, som også har produceret for L.O.C.

Fra januar kommer der en lind strøm af singler, forsikrer bandet.

Slår på tromme for Aarhus

Og Aarhus er stadig omdrejningspunktet.

“Aarhus er en stor del af vores identitet, og vi vil gerne slå på tromme for, at det er en dejlig by,” siger Søren Karim Bech og tilføjer:

“Byen er jo lidt et talentakademi, som bliver drænet, så snart musikerne bliver større og flytter til København. Der er mange, som siger til os, at det er vi også nødt til at gøre. Men vi har en tro på, at vi kan blive boende her. Og Laurits kommer i hvert fald aldrig ud af Aarhus,” griner han.

“Vi er sgu stolte af at komme fra Aarhus,” lyder det fra Laurits Gad.

“Men det er lidt paradoksalt, at jo flere jobs vi får, desto mere skal vi være væk fra byen,” siger Søren Karim Bech.

”Selvom du er langt fra Smilets By, og du har været væk ud' i den store verden - så hun ved, at du altid vender hjem til hende, til hende.”

Publiceret: 09. December 2016 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!