Kommunalvalg 2017
De to borgmesterkandidater med Lokalavisen Aarhus' journalist efter et løbe-interview i skoven.
De to borgmesterkandidater med Lokalavisen Aarhus' journalist efter et løbe-interview i skoven.
Foto: Mike Madsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Beskyldninger om manglede mod og leflen for landbruget - hård tone mellem borgmester-bejlerne

En socialdemokratisk kaptajn, som ikke går om bord i byens problemer. En leder af Landbrugsvenstre, som neglicerer rent drikkevand. Bünyamin Simsek (V) og Jacob Bundsgaard (S) uddyber i et dobbeltinterview, hvorfor de hver især vil være den bedste til at

Af Jonas Hvid og Esben Larsen Mikkelsen, JP Aarhus

Aarhus Kommunes borgmester Jacob Bundsgaard (S) støder på et blåt får, da han søger hen mod mødebordet på Bünyamin Simseks (V) rådmandskontor, hvor Venstre-lederen allerede har taget plads.

De to spidskandidater fra byrådets største partier falder straks i en hyggesnak og udveksler anekdoter om mærkelige gaver, de hver især har modtaget som repræsentanter for Aarhus Kommune.

Den fordragelige tone fortsætter, da JP Aarhus' udsendte beder dem om at udpege Aarhus' største udfordring i de næste fire år.

LÆS OGSÅ: Vi går live: Følg valg-debat med Bundsgaard og Simsek på Facebook

Jacob Bundsgaard og Bünyamin Simsek får dog hurtigt talt sig varme og begynder at mundhugges, afbryde og korrekse hinanden. Dermed opfylder de målet med dette interview, nemlig at tegne et billede af forskellen på de to største bejlere til borgmesterposten i Aarhus.

Først tilbage til byens udfordringer i den kommende byrådsperiode.

»Aarhus vokser – det er godt. Vi bygger nye boliger til dem, der kommer til vores by, men vi har ikke taget hånd om de fysiske rammer. Vi er flere mennesker, som skal køre i samme busser, på de samme veje, bruge de samme idrætshaller, de samme fodboldbaner, skoler og så fremdeles. Vi kan ikke længere leve af det eksisterende, men skal investere massivt i at løfte byens infrastruktur,« siger Bünyamin Simsek, som er Venstres politiske leder og rådmand for Børn og Unge.

Muligheder og udfordringer ved vokseværk

Jacob Bundsgaard erklærer sig enig med sin politiske modstander.

»Det er både et potentiale og en udfordring, at vi vokser så meget. Vi skal investere og har derfor i en årrække haft et relativt højt investeringsniveau. Det drejer sig bl.a. om anlægsudgifter, hvor vi ligger næsten dobbelt så højt som gennemsnittet blandt landets kommuner. Men det bliver en udfordring at få plads til at lave de fremtidige investeringer i infrastruktur, skoler, daginstitutioner, ældrepleje, idrætsfaciliteter og alt mulig andet,« siger borgmesteren.

Af og til lyder der et ”pling” fra Bünyamin Simseks computer, når endnu en e-mail tikker ind i hans elektroniske postkasse. Den er særlig travl i denne valgkampsmåned.

Egentlig ville JP Aarhus gerne have gennemført dobbeltinterviewet på borgmesterkontoret. Som en symbolsk ramme for at det er det, de begge to drømmer om at have som arbejdsplads de næste fire år. Men det kunne ifølge borgmesteren ikke lade sig gøre.

Strid om Bering-Beder-vejen

Tonen imellem de to borgmesterkandidater bliver skarpere, da de bliver bedt om at pege på løsninger på de problemer, der følger med byens vokseværk.

»I mange år fremover skal vi holde fokus på at investere i veje. Vi skal holde tryk på Christiansborg for at få udvidet E45, og vi skal fortsat kigge på indfaldsveje. Vi er i gang med at udvide Viborgvej, og Oddervej er lige blevet færdig. Vi skal bygge Bering-Beder-vejen, nu hvor pengene er afsat. Og vi kommer til at kigge mere på fremkommeligheden på ringgaden og ringvejen,« siger Jacob Bundsgaard.

Bering-Beder-vejen har i mange år ligget højt på Venstres ønskeliste, og partiet har i flere budgetforhandlinger kæmpet for at få afsat flere penge til vejen. Bünyamin Simsek ser da også sit snit til at levere en stikpille, efter borgmesterens kommentar om omfartsvejen i det sydlige Aarhus.

LÆS OGSÅ: Ekspert om valget i Aarhus: Det her bliver spændende at følge

»Venstre forlod budgetforliget i 2013, fordi Jacob foreslog at afsætte 2 mio. kr. årligt til Bering-Beder-vejen. Det var helt useriøst, dvs. at pengene ville være afsat i 2050,« siger han og påstår, at pengene til vejen er fundet på grund af pres fra Venstre.

Den version flugter ikke helt med Jacob Bundsgaards opfattelse:

»År for år har vi afsat penge, så det i år har været realistisk at finde de resterende midler fra bl.a. Move-fonden og kommunens efterhånden store opsparinger. Det er det lange, seje træk, der skal til, Bünyamin Simsek, for at lykkes med så store projekter.«

Da Jacob Bundsgaard retter fokus på den kollektive transport, bliver forskellen mellem de to politikere sat endnu mere på spidsen.

»Letbanen bliver rygraden i vores kollektive trafiksystem suppleret med mere fleksible busser. Derfor skal letbanen udbygges med yderligere etaper. Generelt kommer vi til at opleve, at balancen ændrer sig, så den største vækst i transportløsninger vil være i kollektiv trafik,« siger borgmesteren, der med et grin tilføjer, at det forudsætter, at letbanen kommer ud at køre.

Fokus på ringvejen eller letbanen?

Venstre ønsker ikke flere letbaneetaper, og Bünyamin Simsek lader forstå, at en letbane på skinner var en god løsning for 10 år siden. I stedet skal andre teknologier undersøges, forklarer venstrelederen, som derefter drejer snakken ind på byens ringvejssystem.

»Det handler i særdeleshed om at sørge for, at den trafik, der skal føres nord til syd og omvendt, sker effektivt. I dag er der en hulens masse lysreguleringer på ringvejen, og derfor synes mange, at det er mere spændende at køre gennem kystvejen. Vi ønsker en løsning, hvor bilister på ringvejen kommer ind under Silkeborgvej, Viborgvej og Randersvej,« siger Bünyamin Simsek, som vil finde pengene bl.a. via særskat på erhvervsejendomme – den såkaldte dækningsafgift.

Trods venstrelederens finansieringsforslag beskylder Jacob Bundsgaard Venstre for at have mange flotte visioner, mens det halter, når partiet skal pege på en reel finansiering.

»Niveaufri skæringer på ringvejssystemet er en flot ambition, men det er en enorm investering på mange mia. kr. Derfor skal man begynde at anvise finansiering, og der ligger ikke noget konkret forslag fra Venstre. Og de penge, vi bruger på veje, kan vi ikke bruge på skoler, daginstitutioner og plejeboliger.«

LÆS OGSÅ: Lokalavisen på løbetur: Helt ude i skoven med borgmester-ben

Beskyldningen provokerer Bünyamin Simsek, som flere gange prøver at bryde ind i Jacob Bundsgaards talestrøm, før han får lov at svare.

»Jeg har anvist finansiering til bl.a. de fem skoler, jeg foreslår bygget. Vi kan lave en lånefinansiering eller bruge midler fra effektiviseringskravet i Børn og Unge,« siger Bünyamin Simsek og følger op med at klandre borgmesteren for at mangle vilje og mod til at omprioritere kommunens midler:

»Jacob lægger et budget frem op til budgetforhandlingerne og siger, at de 40 mio. kr. i plus dem kan vi forhandle om. Det er hans model. Vores model er at sige, at vi nedlægger en række projekter og prioriterer pengene på noget andet«

Som eksempel peger Bünyamin Simsek på lukningen af Skæring Planteskole, som Venstre spillede på bordet i budgetforhandlingerne i september for at skaffe penge til tre nye kunstgræsbaner. Han går videre og peger på to af kommunens beskæftigelsesprojekter, som ifølge Venstre-lederen i alt koster 70 mio. kr. om året.

»De ledige bliver arbejdsevneafklaret, men kommer ikke ud på arbejdsmarkedet. Andre kommuner bruger pengene på rigtige virksomheder, hvor de har større succes med at placere ledige, som bliver fastholdt på arbejdspladsen. Vi vil tage 20 mio. kr. fra indsatsen og give til anlæg hvert år. På 10 år har man et par hundrede mio. kr,« siger Bünyamin Simsek, men Jacob Bundsgaard anholder straks hans præmis:

»De penge kan kun bruges under forudsætning af, at vores indsats ikke har nogen virkning. Det har den. De kommuner, der er mest succesfulde med beskæftigelsesindsatsen, bruger faktisk flere penge pr. borger end i Aarhus.«

»Mener du, at det er bedre, at ledige kommer i et kommunalt projekt eller ud på en rigtig arbejdsplads?,« bryder Bünyamin Simsek ind.

»Må jeg tale færdig?,« spørger borgmesteren og fortsætter, »når vi investerer i beskæftigelse, er det med henblik på at få effekt ud af det og få folk i job.«

Simsek: Tv-program vækkede borgmester

Det næste tema, hvad der skal til for at sikre en god integration i Aarhus, får de to borgmesterkandidater til at mundhugges lige så meget.

Bünyamin Simsek lægger ud med at skose Jacob Bundsgaard for, at dokumentaren ”Moskéerne bag sløret”, som viste parallelsamfund i Aarhus, kom bag på borgmesteren.

»Han blev overbevist af TV 2, og tog derefter drastiske beslutninger. Jeg har rejst spørgsmålene i forhold til værdi- og ghettoproblematikken igennem hele min tid i byrådet. Integrationen starter i sandkassen, hvor der skal snakkes dansk. Det sker ikke i Gellerupparken, og derfor skal vi have en alsidig beboersammensætning i vores bydele. Men på grund af tryghedsgarantien flytter dem, vi gerne vil have i områderne, væk, når vi river bygninger ned, og dem vi gerne så flytte væk, bliver,« siger Venstre-lederen med en henvisning til tryghedsordningen, der betyder, at beboere i blokke, som skal rives ned, er sikret en bolig i samme område.

Bundsgaard: Venstre hænger i bremsen

Efter ”Moskéerne bag sløret” i 2016 vedtog et smalt flertal bestående af S, SF og R en 10-punktsplan med 42 indsatser for at komme parallelsamfund til livs.

Men Jacob Bundsgaard afviser, at tilstedeværelsen af parallelsamfund i Aarhus kom bag på ham. Det gjorde til gengæld, at en række organisationer, som var en del af kommunens integrationsprogram, »snød på vægten og ikke spillede med åbne kort«.

»Det betød, at vi selvfølgelig var nødt til at trække støtten til projekterne. En af de allerstørste udfordringer i byen er, at vi har en opdelt by, hvor for mange med lav tilknytning til arbejdsmarkedet og anden etnisk baggrund end dansk bor i samme områder, og at vi modsat har områder af byen, hvor der stort set ikke bor nogen med anden etnisk baggrund,« siger borgmesteren.

Mens Jacob Bundsgaard taler om integration og parallelsamfund, rejser Bünyamin Simsek sig og skridter hen til sit skrivebord, der er flankeret af et højt dannebrogsflag. Han kommer tilbage til det store mødebord på sit kontor med en kvadreret A5-blok i hånden, netop som Jacob Bundsgaard skyder med skarpt imod Venstre:

»Det handler om boligpolitik. Ambitionen er en langt mere blandet beboersammensætning i bl.a. Gellerupparken, Toveshøj og Bispehaven. Forudsætningen for det er, at der bliver bygget nye almene boliger i alle dele af Aarhus, og der hænger Venstre ofte lidt i bremsen.«

»Det passer ikke Jacob,« udbryder Bünyamin Simsek og efterlyser tal på, hvor mange kvoter der blev tildelt almene boliger, da Bünyamin Simsek sad som teknikrådmand i forhold til nu, hvor socialdemokraten Kristian Würtz sidder som rådmand.

De tal er der ikke tid til at finde under interviewet, og Jacob Bundsgaard styrer samtalen ind på kommunens 10-punktsplan mod parallelsamfund.

»Vi har lavet en exitindsats og en stribe andre initiativer. Vi har en fælles opgave i at styrke og lave mere af det arbejde i den tid, der kommer. Og så handler det om at være skarpe og dygtige i daginstitutionerne og på skolerne,« siger Jacob Bundsgaard, hvis parti har foreslået automatisk opskrivning af børn i vuggestue og en sprogtest af toårige børn med anden etnisk baggrund uden institutionsplads.

Selv om de to toppolitikere har et tætpakket program spækket med valgmøder og henvendelser fra journalister, der gerne vil have deres kommentarer, sparer de ikke på ordene under interviewet.

Bagkanten for det en time lange interview nærmer sig så hurtigt, at JP Aarhus' udsendte gradvis må strege flere spørgsmål fra listen.

Der bliver ikke tid til andre emner som byudvikling, folkeskolen og ældreplejen.

Ambition om vækst og udvikling

I stedet får spidskandidaterne lov til at svare på, hvad forskellen vil være mellem dem som borgmestre.

Jacob Bundsgaard:

»Er man glad for udviklingen i Aarhus, er det et godt bud at pege på det samme lederskab. Man får en ambition om at skabe vækst og udvikling. Man får også et stærkt fokus på vores daginstitutioner, skoler og ældrepleje. Samtidig får man en by, hvor man sætter pris på vores natur. Vi har for nylig haft en diskussion om beskyttelse af vores drikkevand, hvor landbrugsvenstre har vundet over byvenstre. Men heldigvis er der et flertal, der vil sikre vores drikkevand,« siger borgmesteren med henvisning til Indsatsplan Beder, hvor 11 landmænd — imod Venstres vilje — har fået påbud om at dyrke deres jord uden sprøjtegifte.

Bünyamin Simsek kalder det noget vås, at borgmesteren »begynder at tage patent på at være den eneste, der vil have rent vand«.

»Den største forskel mellem os er, at Jacob styrer skibet Aarhus i smukt solskin, men så snart der er storm forude som parallelsamfund, bander og udfordringer i Teknik og Miljø, går han ikke om bord i sagerne, han holder dem på afstand, lader dem stå til for længe. Jeg går om bord i problemerne og er ikke konfliktsky. Jacobs ambition er at drifte kommunen sikkert og effektivt, det er et godt mål, men man skal også have mål om at booste og vækste kommunen,« siger han.

Gensidig respekt

Bag de mange stikpiller gemmer sig også en stor respekt for hinanden. Den bliver foldet ud i fuldt flor, da de to bliver bedt om at beskrive hinandens styrker.

Bünyamin Simsek roser sin modstander for at række hånden frem til samarbejde og dialog, være en stærk og dygtig leder samt at have en stor arbejdskapacitet.

Jacob Bundsgaard fremhæver ligeledes, at Bünyamin Simsek lægger meget energi i arbejdet. Ligesom han har et stort hjerte for Aarhus og er i stand til at samarbejde med i fortrolighed.

Som hinandens værste modstandere og duellanter i utallige debatter må de to vide, hvilke spørgsmål der kan få den anden til at komme til kort.

Jacob Bundsgaard får det første skud:

»Hvis du skulle give bud på at interessevaretage mod Christiansborg, er der noget, du kan se, vi ikke gør i dag, som vi i fællesskab kan gøre mere af?«

Bünyamin Simsek nikker til, at det er Aarhus' akilleshæl.

» Skal vi have gennemslagskraft, så skal vi have flere valgt, der opstiller i Aarhus. Vi skal være meget mere på borgen og deltage på møder og arrangementer.«

Byens bander

V-lederens spørgsmål går på byens bander:

»Hvordan sørger vi for, at der ikke er bandemedlemmer, der er på offentlig forsørgelse?«

Jacob Bundsgaard svarer, at kommunen har rettet henvendelse til Justitsministeriet for at se lister, som Radio24syv havde fået adgang til, men som kommunen ikke kunne få.

»Vi er nødt til at have den information for at kunne handle. Det krænker min retsbevidsthed, at man kan gå og være del af en bande, som laver organiseret kriminalitet, skyder i gaderne og skaber utryghed i boligområder og samtidig være på offentlig forsørgelse.«

Den afsatte time – og lidt mere – er gået.

Budskaberne er leveret. De to bejlere til borgmesterposten skynder sig af sted, og det blå får i hjørnet af rådmandskontoret bliver ikke levnet mere opmærksomhed.

Publiceret: 12. November 2017 09:27

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt