Ejerafgiften stiger – men kun for nye biler

Den årlige ejerafgift for nye biler hæves med 500 kroner

Af
Af Mathias Brandt vroom@sondagsavisen.dk

De nye bilafgifter betyder, at almindelige biler bliver billigere. Til gengæld stiger den årlige ejerafgift. Det har ikke fyldt meget i debatten, men aftaleparterne er blevet enige om at hæve den årlige ejerafgift med 500 kroner for nye biler. Der er ingen ændringer for biler, der allerede er på markedet.

Udenlandske biler

Flere læsere har spurgt, hvordan det så forholder sig, hvis man importerer en bil fra udlandet og indregistrerer den på danske plader. Her er lovforslaget ganske enkelt: Fra og med 3. oktober gælder de nye regler for alle biler, der indregistreres for første gang i Danmark – uanset om de er nye eller brugte.
Den årlige ejerafgift hæves grundlæggende med 500 kroner om året i alle kategorier for biler, der sælges på den nye afgift. Samtidig er der indført en stribe nye kategorier, som udvider skalaen.
Før gik skalaen kun til 20 km/l for benzinbiler og 32,1 km/l for dieselbiler. Nu er skalaen hævet og opdelt op til 50 km/l for benzinbiler og 56,3 km/l for dieselbiler.

Publiceret 07 October 2017 11:30

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV