Vi vil have mere fartkontrol

Det mener i hvert fald halvdelen af danskerne

Af
redaktion@sondagsavisen.dk

Bøderne er væltet ned over bilisterne, efter at antallet af fotovogne er blevet firedoblet på de danske veje, men ifølge halvdelen af danskerne kunne man sagtens øge det antal yderligere.
Det viser en analyse fra Rådet for Sikker Trafik.
48 procent svarer således, at de ønsker mere fartkontrol i deres lokalområde. Kun 18 procent siger, at de ikke ønsker fartkontrol overhovedet.

Lokalt fokus

Ønsket om endnu mere fartkontrol er hovedsageligt drevet af, at vi ønsker lavere hastigheder i vores lokalområder. 54 procent af danskerne ønsker således, at bilisterne generelt sætter farten ned, når de kører rundt i lokalområdet.
Hos Rådet for Sikker Trafik er man glad for undersøgelsens resultater.
“Det er positivt, at der er opbakning til politiets indsats, da det er med til at sikre, at alle kommer sikkert frem,” siger direktør Mogens Kjærgaard Møller.




Publiceret 22 October 2017 11:30

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV