To-i-en på engelsk

Bilernes direktørklasse har netop fået et nyt medlem; Jaguar spiller op overfor bl.a. Audi og BMW med en stationcar-udgave af XF. Priserne starter ved lige knap 600.000 kroner

Af
Af Michael Nørfelt

Her er den helt nye Jaguar XF Sportbrake. Her står valget ikke mellem en praktisk stationcar og sportslig sedan. Den nye englænder samler nemlig begge dele i en bil, der har samme ydre mål som sedan-versionen, men som med bagsæderne nede sluger 1700 liter bagage. Sådan har englænderne i hvert fald tænkt den nye bil.
Jaguar rimer på sport. Sådan har det altid været. Derfor har det også været essentielt, at bilen ikke alene kører ligeså sportsligt som den prisbelønnede sedan, men også at den ser lige så sportslig ud. Og det er ifølge Jaguar lykkes. Som designchef Ian Callum selv udtrykker det:
“It looks just as sporty as the saloon – if not more so.”

Luftaffjedring

XF Sportbrake har fortil samme faste affjedring som sedan-versionen. For at sikre stor dynamik selv med fuldt læs, er der tilføjet luftaffjedring bagtil, så bilen hele tiden er i optimal balance. XF Sportbrake er desuden blevet lettere med intensiv brug af aluminium i karosseriet og vejer derfor fra blot 1.660 kg.
Det sportslige ved bilen understreges især af bilens linjer, LED-forlygterne og baglygterne - der er designet som sportsvognen F-Type - samt muligheden for op til 20 tommer hjul.
Den nye XF som stationcar kan blandt andet fås med klassens vel nok største soltag på 1,6 kvadratmeter. Ønsker man ikke fuldt lys i kabinen kan solafskærmningen køres for – i øvrigt ved såkaldt ”gesture control” – man betjener med en håndbevægelse.
Det er en selvfølge, at der er meget komfort-udstyr i en Jaguar, eksempelvis 4-zonet klimaanlæg og 10 tommers touchskærm til infotaintment-system med især musik. Desuden kommer bilen med et avanceret luftrensningssystem, der renser den udefrakommende luft, så der altid er ren luft i kabinen.
Jaguar gør et stort nummer ud af sikkerhed, XF Sportbrake har således automatisk nødbremse, adaptiv fartkontrol og skiltegenkendelse.

Samme førerplads som i den ”normale” XF’er, altså den 4-dørs sedan.

Samme førerplads som i den ”normale” XF’er, altså den 4-dørs sedan.

Ny englænder, der med bagsæderne nede kan sluge i alt 1.700 liter bagage.

Ny englænder, der med bagsæderne nede kan sluge i alt 1.700 liter bagage.

Publiceret 24 November 2017 09:38

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV